Mennesker kommunikerer meninger og handlinger gennem sproget - såvel det talte som det nonverbale. Gennem kommunikationen skaber vi relationer til hinanden. Ved at anvende den anerkendende tilgang understøttes ligeværdige relationer med gensidig empati og forståelse, der har udforskningen som drivkraft, som f.eks. at gå på opdagelse i den andens udfordringer.
2) NærværDefinetionen af Nærvær er: Det at være til stede og den opmærksomhed, interesse, kærlighed og omsorg et menneske udviser. For at sikre kvaliteten af relationen, bliver nærvær fra den voksnes side i disse to betydninger vigtig. Mange børn i dag lever i en fragmenteret hverdag med mange aktiviteter og indtryk og samvær med mange forskellige mennesker. Derfor er det vigtigt, at børnene føler den voksne er til stede og viser ægte opmærksomhed/interesse/omsorg. Uden ægte nærvær kan man ikke lytte til og se den anden på den anerkendende måde.
3) Fællesskab
Institutionen er det første sted, hvor barnet skal være i et større fællesskab uden for familien. Fra at være et individ med tætte relationer til familien, skal det nu lære at være en del at et socialt fællesskab. Vi mener, at læring er en social begivenhed, hvor læring finder sted mellem mennesker (se næste afsnit). Uden dette fællesskab kan vi ikke lære! Derfor vil vi også lære børnene om deres rettigheder og pligter i fællesskabet. Eksempelvis: at vente på ens tur, at dele det gode legetøj med de andre børn, at hjælpe hinanden og hvordan man bliver en god ven.
4) Læring
Vi betragter al læring som en social begivenhed.Vi mener, at engagerede mennesker lærer bedst, og det sker, når barnet oplever at være en del af en gruppe. Derfor skal vi skabe rammer for læring, hvor børnene kan være deltagende, aktive og følelsesmæssigt engageret.
Eksempler fra dagligdagen:
To børn sidder med pinde i jorden og graver efter små dyr og er helt opslugt af aktiviteten. Der kommer små hvin af begejstring og uhygge indimellem. Det er blevet spisetid, og den voksne kalder dem ind til frokost. Børnene er så opslugt af deres leg, så de ikke ser, at de andre børn går forbi dem.
En børnegruppe er på vej til et museum. På vejen rammes den voksne af en fugleklat og bryder selvfølgelig ud i højlydt ærgrelse. Ved hjemkomsten fortæller børnene begejstret om denne oplevelse.
Vi skal følge det enkelte barns udvikling, så læringen er tilpasset barnet. Læring skal bygge på den viden, barnet har. Derfor opdeler vi børnene aldersmæssigt, når vi eksempelvis er på en længere tur, så de alle bliver udfordret alderssvarende.
Vi ser at børn lærer på 3 måder:
Voksenstyrede aktiviteter. Disse aktiviteter gør, at børnene ser sig selv og de andre børn fra nye vikler. Børnene bliver udfordret til at prøve noget nyt, de måske ikke havde fået øje på af sig selv. Det kan være til rytmik, klippe med en saks eller besøge en ny legeplads. Sådanne aktiviteter er vigtige, da de sikrer børnene en alsidig udvikling, med passende udfordringer.
Vi holder af hverdagen! De dagligdags gøremål får hverdagen til at hænge sammen. I hverdagen skal børnene blandt meget andet: sige farvel til mor og far, tage tøj på sammen med mange børn og spise frokost. Disse gøremål lærer børnene, hvordan vi sammen gør tingene. Vi skal være opmærksomme på, at rutiner udover læring indeholder både opdragelse, normer og kultur. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden reflektere over dem og ændrer dem, hvis de ikke er meningsfyldte mere. Rutiner må aldrig være noget, man gør, fordi man plejer, men fordi der er en velbegrundet pædagogisk overvejelse bag.
Børn lærer af hinanden og i fællesskab. I børnekulturen(hvor de voksne ikke direkte er til stede) prøver de selv nye kompetencer af. De lader sig inspirere af hinandens kompetencer. Det sker, når de ser på hinanden, leger bag den lukkede dør, arrangerer teaterforestillinger for hinanden, leger skovtur eller løser konflikter uden voksenhjælp. Børn leger af lyst- ikke for at lære. Men de lærer af at lege. Legen er selvvalgt. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvilken kultur og hvilke sociale kompetencer børnene udvikler sammen. Børn lærer noder og unoder hele tiden!
Læring kan ske via tre pædagogiske positioner. Disse positioner skal den voksne forholde sig til og reflektere over i forhold til børnenes læring og udvikling: Position 1 er at gå foran. Her gør den voksne ”verden større for barnet” f.eks. gennem voksenstyrede aktiviteter eller ved at vise, hvordan børnene kan løse konflikter. Position 2 er at gå ved siden af. Her er den voksne sammen med barnet om noget, som f.eks. at støtte op om en aktivitet, som barnet har taget initiativ til, eksempelvis når den voksne deltager i rollelege. Position er 3at gå bagved – Her holder den voksne sig i baggrunden/trækker sig.
Det er især i børnehaven, hvor børnene leger huler eller leger bag en lukket dør. Dette sker også i vuggestuen blandt de større børn, men selvfølgelig med opmærksomhed fra de voksne. Disse forskellige positioner kræver pædagogisk refleksion over iagttagelser af børnene og de voksnes samspil. Dette gør vi på stuemøder, TUS (teamudviklingssamtaler) og personalemøder.