2. Antal børn og ansatte
3. Faciliteter
4. Traditioner
5. Bestyrelsen
6. Læreplaner
1. Baggrund
Børnehuset ved Kongens Have blev skabt af de to selvejende institutioner Børnethusets Vuggestue og Børnehaven i Kongens Have ved en fusion 01.01. 2011. I 2006 flyttede børnehaven til den nuværende adresse på Øster Voldgade. Lige siden vuggestuens oprettelse, har børnehaven modtaget børn fra vuggestuen. Dette uformelle samarbejde blev i forbindelse med omstruktureringer i Københavns Kommune grobund for et ønske fra begge bestyrelser om at formalisere samarbejdet ved en fusion. Denne fusion havde også et økonomisk incitament, som betød at der blev skåret i ledelsesstillingerne. Ved denne fusion indgik institutionen i det forpligtende netværk af selvejende institutioner i indre by. Institutionen er medlem af paraplyorganisationen ”Børneringen”.
2. Antal børn og ansatte
Vi har 34 børn i vuggestuen, og 37 i børnehaven
Vuggestuen har 2 stuer, hvor børnene er under 2 år med 10 børn på hver stue.
Derudover har vi en storbørnsgruppe med 14 børn i aldersgruppen 2 - 3 år.
Børnehaven er ikke inddelt i grupper som sådan, men spiser i to faste grupper.
Antallet af børn pr. medarbejdere med pædagogiske opgaver: 4,2
I vuggestuen er der 10 medarbejdere til 30 børn og i børnehaven er der 6 medarbejdere til 36 børn.
Andel af pædagogisk uddannet personale: 75 %. Derudover har hvert hus en lønnet praktikant fra et af Københavns seminarier.
3. Facilliteter
Institutionen har 3 legestuer og et udendørs legeareal: Vuggestuen har ikke en egen legeplads, men bruger børnehavens legeplads, og også de omkringliggende parker og legepladser dagligt. Børnehaven har en stor legeplads og ligger desuden lige op af Kongens Have, som også bruges flittigt.
4. Traditioner
Vi holder juletræsfest i december, og her er far, mor, søskende og måske en bedsteforælder eller to alle velkomne. Vi serverer æbleskiver, gløgg og saftevand og danser om juletræet. Det foregår om eftermiddagen i vuggestuens åbningstid, og hele personalet deltager. I hele julemåneden gør vi ekstra julehygge ud af vores morgensamling; synger jule- og nissesange, og børnene skiftes til at åbne pakkekalenderen. Vi holder børnejulefrokost og samler alle børnene på én af stuerne til fællesspisning.
Fredage har vi fælles morgensamling for alle tre stuer. Det er altid hyggeligt og ender som regel i en ordentlig bunke ”jeg gik mig over sø og land” og andre sanglege!
Fastelavnsfest med udklædning og tøndeslagning holder vi om formiddagen i vuggestuen fastelavnsmandag. Her deltager alene børnene i det omfang, de har lyst. Nogle små børn bryder sig ikke om at være klædt ud og skal derfor ikke tvinges, ligesom de kan være bange for at slå til tønden(som altså er en papkasse).
Af og til har nogle forældre arrangeret sommer-picnic i Kgs. Have eller fælles aftensmads spisning på stuen. Den slags arrangementer er mere end velkomne, men kræver forældreinitiativ. Personalet deltager gerne.
Børnenes fødselsdage kan vi fejre på forskellig vis og med jeres deltagelse i det omfang, I har tid. Vi kommer meget gerne på besøg i hjemmet som en udflugt om formiddagen. I kan også deltage i samlingen om eftermiddagen og evt. medbringe nogle hjemmebagte boller eller flotte frugtspyd.
Ligeledes markerer vi, at barnet skal i børnehave med en lille afskedsfest, hvor man får sagt farvel til sine venner. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at når der foregår arrangementer i vuggestuen, hvor I deltager, har I ansvaret for jeres eget barn, så personalet kan tage sig af de børn, hvis forældre endnu ikke er mødt frem.
5. Bestyrelsen
Institutionen er selvejende. Bestyrelsen består af et medlem udpeget af vores paraplyorganisation "Børneringen" samt to forældrerepræsentanter fra børnehaven og to fra vuggestuen. Man vælges for 2 år ad gangen på forældremødet i september. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt. Navnene på bestyrelsens medlemmer kan ses på forældretavlen overfor kontoret.
6. Lærerplaner og samlet materiale om Børnehuset ved Kongens have
Børnehuset ved Kongens Have blev skabt af de to selvejende institutioner Børnethusets Vuggestue og Børnehaven i Kongens Have ved en fusion 01.01. 2011. I 2006 flyttede børnehaven til den nuværende adresse på Øster Voldgade. Lige siden vuggestuens oprettelse, har børnehaven modtaget børn fra vuggestuen. Dette uformelle samarbejde blev i forbindelse med omstruktureringer i Københavns Kommune grobund for et ønske fra begge bestyrelser om at formalisere samarbejdet ved en fusion. Denne fusion havde også et økonomisk incitament, som betød at der blev skåret i ledelsesstillingerne. Ved denne fusion indgik institutionen i det forpligtende netværk af selvejende institutioner i indre by. Institutionen er medlem af paraplyorganisationen ”Børneringen”.
2. Antal børn og ansatte
Vi har 34 børn i vuggestuen, og 37 i børnehaven
Vuggestuen har 2 stuer, hvor børnene er under 2 år med 10 børn på hver stue.
Derudover har vi en storbørnsgruppe med 14 børn i aldersgruppen 2 - 3 år.
Børnehaven er ikke inddelt i grupper som sådan, men spiser i to faste grupper.
Antallet af børn pr. medarbejdere med pædagogiske opgaver: 4,2
I vuggestuen er der 10 medarbejdere til 30 børn og i børnehaven er der 6 medarbejdere til 36 børn.
Andel af pædagogisk uddannet personale: 75 %. Derudover har hvert hus en lønnet praktikant fra et af Københavns seminarier.
3. Facilliteter
Institutionen har 3 legestuer og et udendørs legeareal: Vuggestuen har ikke en egen legeplads, men bruger børnehavens legeplads, og også de omkringliggende parker og legepladser dagligt. Børnehaven har en stor legeplads og ligger desuden lige op af Kongens Have, som også bruges flittigt.
4. Traditioner
Vi holder juletræsfest i december, og her er far, mor, søskende og måske en bedsteforælder eller to alle velkomne. Vi serverer æbleskiver, gløgg og saftevand og danser om juletræet. Det foregår om eftermiddagen i vuggestuens åbningstid, og hele personalet deltager. I hele julemåneden gør vi ekstra julehygge ud af vores morgensamling; synger jule- og nissesange, og børnene skiftes til at åbne pakkekalenderen. Vi holder børnejulefrokost og samler alle børnene på én af stuerne til fællesspisning.
Fredage har vi fælles morgensamling for alle tre stuer. Det er altid hyggeligt og ender som regel i en ordentlig bunke ”jeg gik mig over sø og land” og andre sanglege!
Fastelavnsfest med udklædning og tøndeslagning holder vi om formiddagen i vuggestuen fastelavnsmandag. Her deltager alene børnene i det omfang, de har lyst. Nogle små børn bryder sig ikke om at være klædt ud og skal derfor ikke tvinges, ligesom de kan være bange for at slå til tønden(som altså er en papkasse).
Af og til har nogle forældre arrangeret sommer-picnic i Kgs. Have eller fælles aftensmads spisning på stuen. Den slags arrangementer er mere end velkomne, men kræver forældreinitiativ. Personalet deltager gerne.
Børnenes fødselsdage kan vi fejre på forskellig vis og med jeres deltagelse i det omfang, I har tid. Vi kommer meget gerne på besøg i hjemmet som en udflugt om formiddagen. I kan også deltage i samlingen om eftermiddagen og evt. medbringe nogle hjemmebagte boller eller flotte frugtspyd.
Ligeledes markerer vi, at barnet skal i børnehave med en lille afskedsfest, hvor man får sagt farvel til sine venner. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at når der foregår arrangementer i vuggestuen, hvor I deltager, har I ansvaret for jeres eget barn, så personalet kan tage sig af de børn, hvis forældre endnu ikke er mødt frem.
5. Bestyrelsen
Institutionen er selvejende. Bestyrelsen består af et medlem udpeget af vores paraplyorganisation "Børneringen" samt to forældrerepræsentanter fra børnehaven og to fra vuggestuen. Man vælges for 2 år ad gangen på forældremødet i september. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt. Navnene på bestyrelsens medlemmer kan ses på forældretavlen overfor kontoret.
6. Lærerplaner og samlet materiale om Børnehuset ved Kongens have
Dette er den 2. reviderede udgave af læreplanen for den samlede institution Børnehuset v. Kongens Have. Børnehuset ved Kongens Have blev skabt af de to selvejende institutioner Berlingske Vuggestue og Børnehaven i Kongens Have ved en fusion 01.01. 2011
Berlingske Vuggestue åbnede i maj 1994. Den blev etableret af det Berlingske Hus som ønskede et fælles pasningstilbud til koncernens medarbejdere.
Børnehaven i Kongens Have åbnede i 1951 og lå på daværende tidspunkt på hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade. I 2006 flyttede børnehaven til den nuværende adresse på Øster Voldgade.
Lige siden vuggestuens oprettelse, har børnehaven modtaget børn fra vuggestuen. Dette uformelle samarbejde blev i forbindelse med omstruktureringer i Københavns Kommune grobund for et ønske fra begge bestyrelser om at formalisere samarbejdet ved en fusion. Denne fusion havde også et økonomisk incitament, som betød at der blev skåret i ledelsesstillingerne. Ved denne fusion indgik institutionen i det forpligtende netværk af selvejende institutioner i indre by. Institutionen er medlem af paraplyorganisationen ”Børneringen”.
Vi ser fusionsarbejdet som en lang proces, hvor denne årsplan er et vigtigt skridt på vejen til at samle og integrere institutionens to huse, som geografisk ligger to forskellige steder. Det betyder, at husene ikke har en fælles dagligdag. Derfor er det vigtigt, at den samlede personalegruppe aktivt arbejder for at få et fælles udgangspunkt. Dette kan gøres ved personalemøder og andre personalesammenkomster, men pædagogiske dage for hele personalegruppen er det vigtigste forum for skabelsen af en fælles pædagogik og et fælles værdigrundlag. Derfor vil der i institutionens kalender altid indgå mindst 2 årlige pædagogiske dage. Hvornår de placeres, kommer an på Københavns Kommunes lovgivning omkring lukkedage.
God læselyst og mange hilsner
Hele personalet i Børnehuset ved Kongens Have
Læreplanens opbygning
Denne læreplan falder i tre dele. Første del beskriver de 3 værdibegreber, som danner grundlaget for det pædagogiske arbejde i den integrerede institution. Anden del tager udgangspunkt i Københavns Kommunes pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud, og beskriver hvordan Børnehuset arbejder i forhold til de 6 pejlemærker. Tredje del beskriver, hvordan Børnehuset arbejder med de 6 læreplanstemaer sådan som det foreskrives i dagtilbudsloven og af Københavns Kommune.
DEL 1
Værdibegreber
Den samlede personalegruppe har på flere pædagogiske dage arbejdet med at udvikle et fælles værdigrundlag. Ud af dette arbejde fremkom vores tre fælles værdibegreber: relationer, nærvær og fællesskab.
Relationer:
Mennesker kommunikerer meninger og handlinger gennem sproget. Såvel det talte som det nonverbale. Gennem kommunikationen skaber vi relationer til hinanden. Ved at anvende den anerkendende tilgang understøttes ligeværdige relationer med gensidig empati og forståelse, der har udforskningen som drivkraft, som f.eks. at gå på opdagelse i den andens udfordringer.
Nærvær:
Der findes to definitioner af Nærvær i den danske ordbog:
1. Det at være til stede
2. Oplevelse af opmærksomhed, interesse, kærlighed eller omsorg som et menneske udviser
For at sikre kvaliteten af relationen, bliver nærvær fra den voksnes side i disse to betydninger vigtig. Mange børn i dag lever i en fragmenteret hverdag med mange aktiviteter og indtryk og samvær med mange forskellige mennesker. Derfor er det vigtigt, at børnene føler den voksne er til stede og viser ægte opmærksomhed/interesse/omsorg. Uden ægte nærvær kan man ikke lytte til og se den anden på den anerkendende måde. Ved at have nærvær/være nærværende kan begge parter i relationen reflektere og få ny viden.
Fællesskab:
Institutionen er det første sted, hvor barnet skal være i et større fællesskab uden for familien. Fra at være et individ med tætte relationer til familien, skal det nu lære at være en del at et socialt fællesskab. Vi mener, at læring i høj grad er en social begivenhed, og læring ofte finder sted mellem mennesker. Derfor vil vi også lære børnene om deres rettigheder og pligter i fællesskabet. Eksempelvis: at vente på ens tur, at dele det gode legetøj med de andre børn, at hjælpe hinanden og hvordan man bliver en god ven.
I forbindelse med disse værdibegreber skal det siges at, vores definitioner ikke er færdige. De udvikles og uddybes kontinuerligt gennem fælles praksis, refleksion og vidensdeling.
DEL 2
Pejlemærker for kvalitet i dagtilbud
I BUF er der truffet beslutning om et sæt pejlemærker for pædagogisk kvalitet på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet, som skal bruges som styringsredskaber til at sætte en fælles retning i kommunens daginstitutioner og skoler i hverdagen.
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud
"Pejlemærker for pædagogisk kvalitet" består af seks pejlemærker, som vi i Børnehuset skal forholde os til, når vi formulerer og praktiserer vores pædagogik i hverdagen i institutionen.
Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
Sammenhæng – også i overgange
Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
1. Sociale relationer
Der er særligt fokus på barn-voksen-kontakten i Børnehuset. Personalet forholder sig – både i dagligdagen, på stuemøder og personalemøder- til relationen mellem personalet og børnene. Personalet er bevidste om kontinuerligt at arbejde med at være opmærksomme på, om det enkelte barn eller børnegruppen har brug for særlig opmærksomhed eller indsats. Herunder i samarbejde med det enkelte forældrepar eller den samlende forældregruppe at beskrive og arbejde metodisk systematisk ud fra en handleplan.
Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen på de tre værdibegreber relation, nærvær og fællesskab. Relationer defineres i institutionens årsplan som det, der sker i samspillet og kommunikationen mellem mennesker: ”Ved at anvende den anerkendende tilgang understøttes ligeværdige relationer med gensidig empati og forståelse, der har udforskningen som drivkraft, som f.eks. at gå på opdagelse i den andens udfordringer.” Nærvær beskrives som det at være til stede - at børnene oplever pædagogen som interesseret og omsorgsfuld. Og fællesskab betyder i Berlingske Børnehus ved Kongens Have at læring finder sted mellem mennesker i det sociale samspil. Institutionen arbejder derfor med pædagogiske aktiviteter, der skal lære det enkelte barn og den samlede børnegruppe om hvad det sige at have rettigheder i og ansvar for fællesskabet. Fx at vente på tur, at dele, at hjælpe samt hvad det vil sige og hvordan man bliver en god ven.
Børnehusets pædagogiske praksis er organiseret med et særligt fokus på barnet og familien før, og når familien opstarter i Børnehusets afdelinger, og på barnets udvikling af sociale relationer i Børnehusets børnemiljøer. Daglige morgensamlinger i vuggestuen er med til at give personalet et dagligt overblik og indblik i samtlige børns trivsel: vi får øje på hinanden, hvem er her i dag? Fokus på genkendelighed, smil, ro. Alle børn i børnehaven er tilknyttet udviklingsgrupper på tværs af afdelingers stuer, der har fokus på denne gruppes udviklingsmuligheder, og udviklingsgrupperne har fast tilknyttede voksne, hvilket giver mulighed for at tilrettelægge en kontinuerlig praksis, der i måde og form skaber en positiv ramme og mulighed for, at barnet bliver set og hørt i et trygt og omsorgsfuldt miljø.
2. Inklusion og fællesskab
I Børnehuset arbejdes der ud fra Inklusionslovens formål om, at alle børn uanset baggrund og forudsætninger har ret til at deltage i fællesskabet. Det betyder, at der er særligt fokus på at inkludere alle børn i afdelingernes mange børnefællesskaber. Der arbejdes metodisk systematisk med dette ved hjælp af faglige refleksioner, bl.a. ved hjælp af praksisfortællinger og SIP-modellen (Socialt Inkluderende Praksisanalyse).
Arbejdet med børnemiljøperspektivet er organiseret med udgangspunkt i barnets alder og aktuelle udvikling med vægt på inklusion. Når det opleves, at et barn ikke er inkluderet i børnefællesskabet, drøftes dette på stuemøde, og med udgangspunkt i barnets styrker/optagethed planlægges f.eks. temaprojekter.
Børnehuset er særlig opmærksom på betydningen af forældreinddragelse og aktiv deltagelse, som understøttende i arbejdet med at inkludere børn i fællesskabet – f.eks. ved legeaftaler og ved at italesætte barnets nye venskaber – med det formål, at udfolde et perspektiv for fælles ansvar for det sociale fællesskab. Hvis et barn har brug for ekstra hjælp, søger vi faglig sparring fra Ressourceteamet eller PPR.
3. Sprogindsatsen
Sprogarbejdet tænkes ind i Børnehusets praksisnære arbejde. Det vil sige, at sprogarbejdet er et af fokuspunkterne, når der tilrettelægges aktiviteter. Børnehuset arbejder med daglige samlinger som en konkret metode til at arbejde systematisk og reflekteret med det enkelte barn og den samlede børnegruppe. Institutionen har fokus på, hvordan sprog og følelse hænger sammen, - herunder at læring skabes gennem sansning og oplevelse.
Børnehusets afdelinger arbejder med udviklingsforløb for børn, der er sprogligt udfordret, og bl.a. i samarbejde med områdets talepædagoger planlægges der udviklingsforløb med fokus på sprogindsatser i forhold til det enkelte barn og med barnet som aktør i den børnegruppe, barnet er tilknyttet.
Børnehuset har en sprogansvarlig i henholdsvis vuggestue og børnehaveafdelingen. De har et tæt samarbejde ved overdragelse af børn. Den sprogansvarlige i børnehaven arbejder sammen med talepædagogen, som er tilknyttet vores institution og har tid afsat en gang om ugen, hvis der er børn, der skal sprogstimuleres
Børnehuset gennemfører sprogtest på de børn, hvor de/ eller forældrene skønner, at det er nødvendigt. Den almene sprogindsats tilrettelægges med særligt fokus på sproglige temaer i det daglige praksisnære arbejde. Børnehuset har gode erfaringer med at tilrettelægge kontinuerlige forløb med ”læsegrupper”, der har vægt på højtlæsning (dialogisk læsning), hvor en voksen samler en mindre børnegruppe, som har fokus på sproglege med begreber, og hvor børnene har mulighed for at eksperimentere med betydningen af de sproglige begreber.
4. Forældresamarbejde
I børnehuset tilrettelægger vi forældresamarbejdet med udgangspunkt i, at hver familie er noget særligt. Forældrene skal opleve at indgå i et tillidsfuldt partnerskab med fokus på barnets udvikling og trivsel. Børnehuset brugte en pædagogisk dag i foråret 2014 på at diskutere og reflektere over dette pejlemærke. Arbejdet resulterede i en definition af princippet bag forældresamarbejde, som lyder; Vi vil i Børnehuset v. Kongens Have møde alle forældre i en åben og fordomsfri dialog omkring barnets trivsel, som er i centrum for vores fælles kommunikation og samarbejde.
Derfor må både institution og forældre udvise gensidig respekt for hinandens perspektiv.
Der udleveres en pjece til forældrene inden barnet starter i Børnehuset, så forældrene på den måde kan orientere sig om dagligdagen i vuggestuen, praktiske emner og der er desuden særlig information om indkøringsperioden.
Der afholdes to årlige forældremøder i henholdsvis vuggestueafdelingen og børnehaveafdelingen.
I den periode barnet er indmeldt i Børnehuset tilbydes der desuden individuelle forældresamtaler efter opstart i vuggestuen, ved overgangen til børnehaven og før skolestart. Forældrene har desuden også selv mulighed for at tage initiativ til en samtale vedrørende barnets trivsel.
5. Sammenhæng
Fra vuggestue til børnehave
Siden vuggestue- og børnehaveafdelingen fusionerede i 2011 har der været et tæt samarbejde på trods af placeringen på to forskellige matrikler. Når et barn nærmer sig alderen til at skulle i børnehave, har personalet en faglig dialog om barnets udvikling i forhold til at skulle overgå til nye udfordringer og der er fokus på hvilken børnegruppe/miljø der bedst tilgodeser barnets mulighed for udvikling. Forældrene får udleveret et overgangspapir, som med korte overskuelige afsnit beskriver bl.a. den første tid i børnehaven, goddag- og farvelritualer og forventninger til barnets selvhjulpenhed.
Den nuværende organisering i vuggestueafdelingen – med en storbørnsgruppe – gør det muligt at målrette arbejdet med at forberede børnene til at skulle starte i børnehave. Børnene fra vuggestuen har f.eks. en periode, hvor de besøger børnehaven et par gange om ugen. Herved opleves skiftet til børnehaven som regel meget naturlig for barnet og familien.
Fra børnehave til skole
Overgangen til skole planlægges således, at de børn der skal i skole deltager i en ”skoleklub”, der bl.a. arbejder med begrebet ”hvad er en skole”. Børnehuset indgår i et stærkt samarbejde med flere skoler bl.a. Sølvgades Skole og Østre Farimagsgade Skole bl.a. i forhold til refleksionen omkring ”Hvad er skolemodenhed?”. Der arrangeres et besøg i en børnehaveklasse på en af disse skoler og forøldrene tilbydes i denne sammenhæng også et orienteringsmøde omkring overgangen fra børnehave til skole. Børnehuset vidensoverdrager skriftligt på samtlige børn med en stor respekt og refleksion omkring det, overdragelsen indeholder.
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
I børnehuset tilrettelægger vi vores praksis i en form, der som udgangspunkt indeholder refleksion og evaluering over det praksisnære arbejde. Børnehuset valgte i 2016 at bruge Pædagogiske praksisfortællinger og SIP-modellen (Socialt inkluderende praksisanalyse) som metode for den systematiske metodiske refleksion. Der blev afsat en hel p-dag i foråret til introduktion til metoden, og der arbejdes løbende videre med denne til dagligt, på stue- og p-møder og på p-dage.
DEL 3
Læreplanstemaer
I denne del præsenteres de 6 læreplanstemaer og hvordan vi arbejder med dem i Børnehuset. Der indledes med en beskrivelse af vores læringsforståelse.
Vores læringsforståelse
Som før nævnt, betragter vi meget læring som en social begivenhed. Vi mener, at engagerede mennesker lærer bedst, og det sker, når barnet oplever at være en del af en gruppe. Derfor skal vi skabe rammer for læring, hvor børnene kan være deltagende, aktive og følelsesmæssigt engageret.
Vi skal følge det enkelte barns udvikling, så læringen er tilpasset barnet. Læring skal bygge på den viden, barnet har. Derfor opdeler vi børnene aldersmæssigt, når vi eksempelvis er på en længere tur, så de alle bliver udfordret alderssvarende.
Hvornår lærer børn?
Vi ser at børn lærer på 3 måder:
1. Voksenstyrede aktiviteter. Disse aktiviteter gør, at børnene ser sig selv og de andre børn fra nye vikler. Børnene bliver udfordret til at prøve noget nyt, de måske ikke havde fået øje på af sig selv. Det kan være til rytmik, klippe med en saks eller besøge en ny legeplads.
Sådanne aktiviteter er vigtige, da de sikrer børnene en alsidig udvikling, med passende udfordringer.
2. Hverdagens gøremål. Vi holder af hverdagen! De dagligdags gøremål får hverdagen til at hænge sammen. I hverdagen skal børnene blandt meget andet: sige farvel til mor og far, tage tøj på sammen med mange børn og spise frokost. Disse gøremål lærer børnene, hvordan vi sammen gør tingene. Vi skal være opmærksomme på, at rutiner udover læring indeholder både opdragelse, normer og kultur. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden reflektere over dem og ændrer dem, hvis de ikke er meningsfyldte mere. Rutiner må aldrig være noget, man gør, fordi man plejer, men fordi der er en velbegrundet pædagogisk overvejelse bag.
3. Børn lærer af hinanden og i fællesskab. I børnekulturen (hvor de voksne ikke direkte er til stede) prøver de selv nye kompetencer af. De lader sig inspirere af hinandens kompetencer. Det sker, når de ser på hinanden, leger bag den lukkede dør, arrangerer teaterforestillinger for hinanden, leger skovtur eller løser konflikter uden voksenhjælp. Børn leger af lyst- ikke for at lære. Men de lærer af at lege. Legen er
selvvalgt. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvilken kultur og hvilke sociale kompetencer børnene udvikler sammen. Børn lærer noder og unoder hele tiden!
De tre pædagogiske positioner
Disse positioner skal den voksne forholde sig til og reflektere over i forhold til børnenes læring og udvikling
1. Position er at gå foran. Her gør den voksne ”verden større for barnet” f.eks. gennem voksenstyrede aktiviteter eller ved at vise, hvordan børnene kan løse konflikter.
2. Position er at gå ved siden af. Her er den voksne sammen med barnet om noget, som f.eks. at støtte op om en aktivitet, som barnet har taget initiativ til, eksempelvis når den voksne deltager i rollelege.
3. Position er at gå bagved – Her holder den voksne sig i baggrunden/trækker sig.
Det er især i børnehaven, hvor børnene leger huler eller leger bag en lukket dør. Dette sker også i vuggestuen blandt de større børn, men selvfølgelig med opmærksomhed fra de voksne.
De seks læreplanstemaer
I dette afsnit præsenterer vi, hvordan vi arbejder med de seks temaer; Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier samt natur og naturfænomener. Der vil afslutningsvis være en præsentation af vores mad- og måltidspolitik.
1. Barnets alsidige personlige udvikling
De fleste børn tilbringer ca. 5 år i Berlingske Børnehus. Det er vores mål, at de børn vi herefter sender videre i skole, er børn med et højt selvværd, som hviler i sig selv og som har en stor forståelse for egne og andres grænser.
Dette opnås efter først og fremmest ved, at det pædagogiske personale arbejder med en anerkendende tilgang til børnene. En anerkendende tilgang bygger på den indstilling, at anerkendelse i sociale relationer er en universel betingelse for identitetsdannelsen. At arbejde med en anerkendende tilgang handler om at lytte, at forstå, at acceptere og tolerere, og at bekræfte. Anerkendelse er at anerkende det der er, og ikke nødvendigvis det som man gerne ville have var der. Det handler altså om, at rumme alle barnets følelser, - ikke kun de positive.
Vi skal støtte og sætte ord på børnenes følelser og handlinger. På den måde lærer børnene at håndtere de følelser de har, og lærer at det er i orden, at være vred eller sur og hvordan man agerer, når man har disse følelser. I vuggestuen arbejder personalet med at lære børnene hvordan man håndterer konflikter, ved at være til stede og guide børnene. I børnehaven arbejdes der efterhånden mere målrettet med, at børnene selv lærer at håndtere konflikterne og indimellem sige ”pyt”.
Vores pædagogik skal afspejle dette i alle vore aktiviteter. Det vil sige, at vi ikke bedriver fejlfinder- pædagogik, men vi fokuserer på børnenes ressourcer og hjælper dem når det er svært. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Derfor skal vi give dem muligheden for at forfølge små ideer og skabe egne projekter.
Alle børn skal kunne starte i skole med de bedste forudsætninger. Vi er forpligtede til at arbejde med tidlig indsats, og vi skal derfor arbejde systematisk i forhold til børn vi er bekymrede for. Det kan være handleplaner for vuggestuens interne arbejde og samarbejde med eksterne fagpersoner. I København Kommunes Ressourcecenter findes der mange forskellige faggrupper, som vi kan bruge i forhold til sparring. Personalet giver hinanden kollegial sparring i forhold til børnene, så vi på den måde får øje på vore egne blinde pletter.
2. Sociale kompetencer
Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, læring og udvikling. Børn tilegner sig erfaringer og sociale kompetencer i samspillet med andre børn, og det er bl.a. her de oplever at være værdifulde. Vi arbejder i Børnehuset ud fra en inkluderende tilgang som betyder, at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet uanset deres individuelle forudsætninger
Vores pædagogiske mål er, at vi gennem vores daglige samvær og samspil med børnene fremmer deres respekt og omsorg for det enkelte menneske. Vi finder det meget vigtigt, at tiden i vuggestue og børnehave er den periode, hvor børnene har mulighed for at øve sig i sociale færdigheder og kompetencer. I trygge rammer kan de få erfaringer, så de lærer at begå sig hensigtsmæssigt blandt andre mennesker og derigennem at kunne indgå i og vedligeholde venskaber og relationer. Det endelige mål bliver på den måde, at de børn der forlader børnehuset, ved hvad der er passende adfærd i forskellige situationer. De skal kunne læse de sociale koder og hverken være for meget eller for lidt.
Dette opnår vi ved at arbejde med en anerkende tilgang til børnene, da dette er vigtigt for at barnet kan indgå i et fællesskab. En anerkendende tilgang handler om, at anerkende de følelser et barn har, uanset om det viser vrede, glæde eller hvilken personlighed de har. Når et barn mødes med en anerkendende tilgang, lærer de at respektere andre og udvikler empati. Som voksne er vi via opmuntring og anerkendelse med til, at lede barnet gennem de mange trin og faser der er i alderen 0-6 år, der skal til for at få styr på nye færdigheder for at indgå i et fællesskab. Det hjælper barnet til at få en positiv selvopfattelse og til at kunne håndtere vanskelige og konfliktfyldte situationer i samværet med andre.
Det er i institutionen at børnene for første gang oplever at skulle være en del af en gruppe udenfor familien. At være social er bl.a. at kunne leve sig ind i andre menneskers følelser og tanker. Denne begyndende empatiforståelse hjælper børnene til at mestre svære sociale færdigheder såsom at vente på sin tur, dele legetøjet med andre, bede om hjælp og hjælpe sine kammerater.
Arbejdet med børns sociale kompetencer kræver, at det pædagogiske personale arbejder med henholdsvis differentierede krav og forventninger og vejledt pædagogisk deltagelse. At arbejde med differentierede krav og forventninger vil sige, at det pædagogiske personale stiller forskellige krav til børnene afhængig af deres alder og modenhed, position i børnegruppen, barnets "dagsform" (er barnet f.eks. lige blevet storesøster) samt hvor længe barnet har gået i børnehaven. De andre børn synes at acceptere, at der er nogle børn som kan have forskellige behov eller bare lige den dag har behov for at trække sig og evt. få ekstra trøst og omsorg.
Følgende er et eksempel på dette: En praksisfortælling
Børnehaven holder fredagssamling med sang. Et barn på 3 år, som har gået i børnehaven i et par måneder, kravler væk fra rundkredsen hver gang og ind under et bord. Den pædagog som har været tæt ved barnet, får øjenkontakt med barnet, for at vise, "at jeg ser dig, at du ikke deltager, det er ok". Personalet har talt om at det er ok, at barnet deltager på sin egen måde. At de har erfaringer med, at nogle børn lige skal se tingene an, da det er nyt for dem at deltage i, at det måske er for overvældende for dem.
Et barn på 5 år går væk fra aktivitet efter at det selv har fået en tur. Pædagogen siger til barnet, at dets kammerater har været med til at sørge for, at han fik en sjov tur i faldskærmen og at han derfor nu skal være med til at give sine kammerater en tur.
At arbejde med vejledt pædagogisk deltagelse handler om, at børnene indimellem har brug for, at de voksne guider dem i deres legerelationer. Nedenstående eksempel viser, hvordan pædagogen hjælper til med at formidle de sociale koder i legen og samtidig arbejder med at gøre børnene bevidste om egne og andres følelser.
En praksisfortælling:
En gruppe vuggestuebørn leger med noget madlegetøj og nogle dukker. Et barn går over og tager en dukke ud af hænderne på et andet barn. Barnet som mister sin dukke bliver ked af det. Pædagogen viser barnet der har taget dukken, at det ikke kan tagen den fra det andet barn. Herefter opfordrer hun til at barnet ser på det andet barn, ved at sige; ”Hov, kan du se han/hun blev ked af det? Du må lige give dukken tilbage igen”. Pædagogen kommer med et alternativt forslag, ”Der ligger en dukke der, den kan du tage”.
Vi mener altså, at social adfærd læres bedst ved, at børnene, med vores støtte og respektfuld omsorg, får tid og rum til at udvikle selvstændighed, blive fortrolig med egne behov og følelser, give og modtage, sige til og fra, bestemme og lade andre bestemme, løse konflikter osv. Vi arbejder med at sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som dem de er i mødet med de andre børn og voksne, og at de oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn. Fællesskabet giver mulighed for at udvikle sociale kompetencer som indlevelse, omsorg, forhandlingsevne m.m. Med udgangspunkt i iagttagelser forsøger vi sammen med børnene at finde handlemuligheder, som styrker det enkelte barn og gruppen i at udtrykke behov.
Børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet, hvilket gør, at de lærer at samarbejde, tage hensyn, vise omsorg for hinanden, sætte egne behov lidt i baggrunden og deltage i demokratiske beslutningsprocesser.
3. Sprog
Vi lever i en moderne del af verden hvor al fokus er på kommunikation og på at udvikle kommunikative kompetencer. Børn skal lære at læse og skrive for at kunne klare sig i videnssamfundet.
Igennem sproget kan børnene skabe kontakt og relation til andre børn og voksne. Børnene lærer bl.a., at sproget kan bruges til at sætte ord på lege, fortælle hinanden om oplevelser og kan være med til at løse konflikter. Et godt sprog er med til at støtte børnenes sociale kompetencer, idet nye relationer kan opstå igennem fælles interesser og gensidig forståelse imellem børnene. Vi ved at sprogforståelse, et stort ordforråd og evnen til at udtrykke sig, er en forudsætning for et godt skoleliv og i deres videre udvikling.
I Børnehuset har vi som mål:
- At lære børnene at bruge sproget til at formidle til omverden: ”hvem er jeg?”
- At lære børnene at bruge sproget til at udtrykke deres tanker og følelser.
- At hjælpe børnene med at bruge sproget til at skabe kontakt til andre børn og voksne.
- At børnene møder voksne, der lytter med forståelse og anerkendelse.
Den voksne er en vigtig rollemodel. Vi er bevidste om, hvordan vi taler sammen indbyrdes, til børnene og til forældrene. Hvis vi kommunikerer på en anerkendende og lyttende måde, vil børnene opleve, at det er den sprogkultur, som præger institutionen.
Vuggestuens arbejde:
Vuggestuens arbejde
I vuggestuen bruger de voksne sproget hele tiden. Vi sætter ord på det vi gør, hvad børnene gør og hvad det er, de oplever. F.eks. ”Nu tager jeg dine sko af, først den ene og så den anden, så sætter vi dem på din plads og hænger din jakke op” eller når vi går tur, ”Se der kommer en skraldebil, den stopper og nu går manden ud, han henter skraldespanden, og nu løfter han den op i bilen”. At italesætte det vi gør og oplever, er med til at øge børnenes ordforråd og sprogforståelse, og hjælper dem til at begynde at tale og få mod på at udtrykke sig over for andre børn og voksne.
I vuggestuen bruger vi meget tid på at læse bøger, som er alderssvarende og som kan starte en dialog som f.eks. Lotte og Totte bøgerne. Vi arbejder med dialogisk læsning (se www.sprogpakken.dk), hvor man inddrager børnene, ved bl.a. at sørge for god øjenkontakt, at stille spørgsmål til bogens historie og spørge ind til børnenes egne oplevelser eller erfaringer og at finde genstande, som kan have relation til bogens indhold.
Forældrene laver familiehuse til børnene med fotos hjemmefra, af deres mor og far, bedsteforældre, og f.eks. deres hund eller andre ting, der har betydning for dem. Det skaber nogle rigtig gode dialoger og en forståelse af ”hvem er jeg”. Vi tager ofte husene frem og taler om deres egen familie, men også om de andres.
Ved hjælp af fotos, vi selv tager ude på ture eller på legepladser, og som vi hænger op, skaber vi rammen for samtaler om ting og steder, som børnene selv kan relatere til. Vi har et fælles udgangspunkt for dialogen og der bliver sat ord på fælles oplevelser.
Hver morgen samles børnene til sanglege, små historier og samtaler om, hvad vi har lavet hver især. Igennem sanglege, hvor vi bruger fagter, får de børn, som endnu ikke bruger det verbale sprog, mulighed for at udtrykke sig og være med til at danne relationer til de andre.
Hvis vi oplever, at et barn har brug for ekstra sprogstimulering, kan vi lave små øvelser, f.eks. blæse sæbebobler, bruge sugerør til at puste til fjer eller lave bobler i vandet. Små mundmotoriske øvelser, der hjælper barnet med at blive bedre til at sige ord og gøre sig forståelig.
Børnehavens arbejde
I børnehaven er børnene begyndt at bruge sproget som en naturlig måde at kommunikere på, skabe kontakt til de andre, bruge det i rollelege og til at løse konflikter. Børnene her har brug for tydelige voksne, som hjælper dem med at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde. Ved at skabe rum for nye oplevelser og erfaringer, er vi med til at øge deres ordforråd og styrke evnen til at kommunikere til andre om dem selv og deres viden og erfaring.
For at styrke børnenes bogstavforståelse, har vi valgt at supplere de små symboler, som sædvanligvis er på børnenes garderober og i stedet skrive barnets navn tydeligt, så de hurtigt bliver fortroligt med det. De bliver hurtigt være i stand til at hjælpe deres forældre med at finde deres eget navn på afkrydsningslisten for fremmødte børn, selv at skrive ”far” el ”mor” henter kl? , når de kommer om morgenen. I løbet af deres tid i børnehaven vil de også begynde at lære, hvordan deres venners navne ser ud.
Børnehaven arbejder med at inkorporere bogstaver (og tal) i mange sammenhænge bl.a. ved at børnene skriver deres eget navn på deres tegninger. Vi leger ”mini-skole” i foråret for de børn, der skal starte i skole, hvor børnene skal løse forskellige opgaver. Vi har tavler, plakater, skilte osv. med alfabetet, ord og tal på væggene.
Vi holder samling mandag (aldersopdelt) og fredag (alle børn). Her får børnene mulighed for at synge sange, fortælle om, hvad de har oplevet, lære at lytte til, hvad de andre børn fortæller og får støtte til at ”turde” sige noget, også selvom man ikke mestrer sproget helt perfekt endnu.
Dialogisk læsning bliver der arbejdet med, for at skabe den gode dialog, inddrage børnene i fortællingen og øge deres ordforråd og sprogforståelse. Og i det hele taget læses der mange bøger.
Både i børnehaven og vuggestuen har vi i perioder, børn som har en eller begge forældre, der taler et andet sprog. Disse børn har vi ekstra fokus på og får dem inddraget i den daglige dialog, der er med til at skabe en bedre forståelse af det danske sprog. Vi bruger pegebøger for at børnene lærer at sætte ord på genstande og begreber.
I 2010 blev det besluttet at de børn, som det pædagogiske personale har en formodning om, kan have behov for sprogstimulering, skal tilbydes en sprogvurdering. Ved 3 og 5 år – Lone tjekker!
Ifølge Dagtilbudsloven §11 stk. 4, har forældre pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering samt sprogstimulering.
Hvis vi vurderer, at et barn har brug for at blive sprogvurderet, vil det ske i tæt samarbejde med barnets forældre.
4. Krop og bevægelse
Fra fødslen er børn udstyret med er række forskellige sanser, og brugen af disse er afgørende for, hvordan barnet bevæger sig og udvikler sig. Når barnet mærker nogle sansepåvirkninger, får det lyst til at handle eller bevæge sig. Derved får barnet nye sansepåvirkninger og oplevelser. Grundmotorikken skal være plads og er en base for barnets videre udvikling.
Vi arbejder med de tre primærsanser labyrintsansen (snurre rundt, gynge), taktilsansen (følesansen; at give massage) og kinæsthesisansen (rum og retning). Den måde vi arbejder på, er med musik, sang, glæde og leg. Det skal være sjovt at røre sig!
Barnet udsættes hele tiden for flere sansepåvirkninger ad gangen og må derfor være i stand til at kunne sortere i sanseindtrykkene. Det kan give problemer med indlæringen (lære at lege rollelege, løse konflikter osv.), hvis barnet ikke er i stand til at udelukke uvæsentlige syns- og høreindtryk, f.eks. støj fra bilerne på gaden. Børn, som har vanskeligheder med at sortere, bliver ofte urolige og ukoncentrerede eller modsat; tilbageholdende.
For at barnet kan udvikle sig, må det selv kunne sanse og handle. Det lærer ikke nok af andres erfaringer, f.eks. ved at se på TV, hvordan vand føles. Det er vigtigt, at erfaringsdannelsen foregår i samspil med omgivelserne, og at barnet mødes med accept, tryghed og har nær kontakt med andre børn og voksne.
En af institutionens medarbejdere er uddannet Gøssel-pædagog og hun kan derfor supervisere det øvrige personale i forhold til børn med motoriske udfordringer.
Det er Børnehusets mål, at alle børn i børnehuset følger en alderssvarende motorisk udvikling og at de når der forlader Børnehuset har alderssvarende motoriske kompetencer.
Dette arbejder vi med ved:
At tilstræbe en indretning af institutionen, så børnenes motoriske udvikling (fin- og grovmotorik) stimuleres. At indtænke motorik i alle hverdagens aktiviteter og gøremål.
Små børn erkender og erfarer verden gennem deres krop og derfor har de brug for forskellige udfoldelsesmuligheder. At give børnene mulighed for at opleve glæde ved udviklingen af deres motoriske sans og samtidig udvikle forståelsen for deres egen krop og dens funktioner.
Vuggestuens arbejde
Vi har indrettet stuerne med puder, madrasser, hængekøje og ribber, så der kan hoppes, kravles og klatres. På gangen er der mulighed for at løbe, øve sig i at gå, spille bold og cykle. Ved bordene kan der tegnes, males og lægges puslespil.
Ugentligt har de større børn rytmik. Rytmikken består af sanglege, motoriske øvelser, forhindringsbane, koncentrations-, koordinations- og rytmeøvelser. Mange af aktiviteterne foregår til sang eller musik. Til daglig opfordrer og opmuntrer vi børnene til selv at kravle op og ned af stole, selv at spise og øse op, og til selv at tage tøj af og på. På den måde udfordres børnene og får en forståelse for deres egen kunnen. For at udvikle børnenes kropsbevidsthed, giver vi os god tid, når vi skifter børnene inden de skal sove og de opfordres til at tisse på de små toiletter, når de er parate til det og viser interesse.
Når vi går på tur, går de største børn selv ved siden af klapvognen (mens de holder fast i klapvognen)
Vi bruger de mange muligheder for kropslig udfoldelse, vi finder i vores nærmiljø.
Børnehavens arbejde
Børnehaven har et puderum med mange udfordringer til alle aldersgrupper. Som nyt børnehavebarn kravler man forsigtigt op af ribberne på væggen og ender som skoleparat med hovedet nedad hængende i et ben fra rebene i loftet. Her kan også udkæmpes en heftig pudekamp eller bygges en hyggelig hule til ”far, mor og børn-leg”.
Vi har et skab med udstyr til motorisk træning (faldmadrasser, bolde, faldskærm, sanse- og balanceredskaber etc.) og et lokale kan hurtigt laves om til en lille gymnastiksal, en forhindringsbane og lignende.
Vi har et samarbejde med fritidshjemmet Thomas P. Hjejle, hvor vi ugentlig låner deres gymnastiksal. Her styrkes børnenes grundmotorik (kravle, løbe, hinke, hoppe osv.). Ved hjælp af forskellige former for boldspil styrkes hånd/øje-koordination. Fritidshjemmet har også en kæmpe hoppepude, som vi benytter. Samtidig med stor underholdningsværdi, giver den også god motion med høj puls.
I værkstedsrummet udvikles børnenes finmotorik. Her findes materialer såsom papir, tusser, sakse, limstifter osv.
Børnehavens legeplads byder på mange fysiske udfoldelsesmuligheder. Her er løbecykler, kæmpegynge, rutsjebane, sandkasse, basketballkurv, grønne mælkekasser, der kan bygges i det uendelige med og kravles op på.
5. Natur og naturfænomener
Vores mål er
At tilføre børnene de sanseoplevelser, der er forbundet med at være udenfor i naturen.
At børnene oplever det udendørs rum og lærer by-naturen at kende
At børnene oplever vejret på de forskellige årstider.
At vi tager på længere ture med bus og tog ud af byen og få andre naturoplevelser sammen.
Vuggestuens arbejde
Vi benytter de omkringliggende grønne områder/legepladser: f.eks. Kongens Have, Hauser Plads, Nikolaj Plads, Skt. Annæ Plads, Gl. Vagt legeplads, Østre Anlæg, Botanisk Have, og Ørstedsparken. Derudover bruger vi selvfølgelig også børnehavens legeplads, som ligger i forbindelse med Kongens Have.
I den ofte benyttede Kgs. Have er der rig lejlighed til at studere årstidernes skiften. Om foråret ser vi på de smukke blomster og de grønne blade på træerne. Om sommeren kan vi gå med bare tæer på græsset. Om efteråret samler vi kastanjer og boltrer os i de visne blade. Om vinteren nyder vi, når der kommer sne på kælkebakken.
Kgs. Haves dyreliv giver også rig mulighed for, at vi fordyber os i længere tid over eksempelvis en lille snegl, de mange fugle eller alle fiskene i Rosenborgs voldgrav. Derudover indbyder den store græsplæne til at løbe og spille bold.
I Botanisk have kan vi gå på eventyr blandt de mange flotte blomster og planter, klatre op på ”bjerget” og mærke varmen i det eksotiske Palmehus.
Ind imellem tager vi på længere udflugter med madpakker. De giver os mulighed for at opleve nye omgivelser sammen. Disse ture går sædvanligvis til Zoologisk Have, hvor vi lærer verdens dyr at kende, til Dyrehaven, hvor vi oplever den store skov og dyrene der bor der, og Amager strand, hvor vi får ”det kolde gys” og leger i det varme sand.
Børnehavens arbejde
I børnehaven arbejder vi naturligvis med det samme nærmiljø som vuggestuen, men har derudover mulighed for at udvide børnenes kendskab til og viden om naturen. Vi tager på heldagsture til eksempelvis Hareskoven og Dyrehaven. I Hareskoven har vi faste pladser med forskellige formål. I den tætte granskov kan man få fornemmelsen af at blive væk, i bøgeskoven kan man klatre på de væltede træer, og i lysningen tilbereder vi mad over bål.
Københavns kommune har nogle gode naturværksteder, som vi flittigt benytter.
- På kløvermarkens naturværksted kan man eksempelvis lære, hvordan man laver urtefrikadeller med ingredienser, børnene selv finder i naturen.
- På Øresunds miljøskole går man på opdagelse i havet med waders og fiskenet og undersøger, hvad der lever i havet. Man undersøger arterne og rører ved dem.
- På vand- og energiværkstedet lærer vi om søens liv. Eksempelvis ser man, hvordan en haletudse bliver til en frø. Her udforsker man vandets kraft, når man bygger dæmninger og ser om de kan holde til den store bølge, der bliver sendt imod dem.
I 2011 grundlagde vi en tradition for en såkaldt ”skovuge”. Her flyttede hele børnehaven ud til et lejet hus i Hareskoven i en uge. Børnene fik mulighed for at være i naturen i et længere forløb. Her kunne man se, hvordan børnene blev mere og mere trygge ved omgivelserne i løbet af ugen. De planlagte aktiviteter blev droppet, da børnene var optaget af selv at udforske området. Vi iagttog at nye kammeratskaber opstod på tværs af de ellers fastlagte legegrupper. Både børn som voksne fik røde kinder og var glade, men også meget trætte efter en anderledes uge med nye udfordringer.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
Det er vores mål, at alle børn i Berlingske Børnehus skal have forskellig kulturelle indtryk og have kendskab til æstetiske processer.
Vi med at lære børnene om vores egen og andres kultur. Den vi kommer med hjemmefra (individuel kultur), den vi møder i børnehaven/vuggestuen (fællesskabets kultur) og den vi møder i mødet med andre mennesker (samfundets kultur).
Børnene skal igennem kreativitet og engagement kunne udfolde sig og stifte bekendtskab med forskellige kulturelle udtryksformer. Ved at skabe rum og mulighed for at male, lave perler, lave sværd eller lave seje robotter, skal vi inspirere børnene til at udfolde sig og bruge deres fantasi til at udtrykke sig.
Vores beliggenhed i centrum af København giver nem adgang til byens mange kulturelle tilbud. Der er mange gratis glæder og gode aktiviteter i børnehøjde. I Kongens Have er der både et slot med voldgrav, soldater der marcherer og øver sig på tromme og trompet og skulpturer i haven, man kan lege ved og tale om. Vi kan bevæge os rundt i byens arkitektur. Der er både høje tårne, skibe og vand i havnen. Både vuggestue- og børnehavebørn elsker en tur i Rundetårn og måske en kanalrundfart fra Nyhavn.
Vi er tæt på de små børneteatre, og prioriterer at se de forestillinger, der passer til hhv. vuggestuens og børnehavens aldersgrupper. Det er nemt for os at gå en tur i Cinemateket, som viser gode film i børnebiografen. Om sommeren tager vi til børnejazzfestival i Østre anlæg.
Vuggestuens børn kommer tit en tur på Christiansborg ridebane for at hilse på hestene i stalden og se hestevognene træne på banen. Børnehavens børn besøger f.eks. Nationalmuseets børnemuseum, Kronborg i Helsingør og tegner skulpturer på Glyptoteket og Thorvaldsens museum.
En del af vores institutionsliv er bygget op omkring traditioner og tilbagevendende aktiviteter. Set over et år, er både vuggestuens og børnehavens liv en vekselvirkning mellem perioder, hvor leg og spontane aktiviteter dominerer og afgrænsede perioder, hvor dels højtiderne (jul og påske), dels vores traditioner afføder planlagte aktiviteter. Det er vores erfaring, at børnene generelt trives godt med denne arbejdsmodel og det giver os pædagoger mulighed for at sætte fokus på, at alle børnene, ud over at have det sjovt og festligt, får arbejdet med de indholdstemaer, som læreplanen indeholder.
I forbindelse med disse aktiviteter (masser af klippe-klistre og mange "gammeldags" lege) har vi som pædagoger mulighed for at se nærmere på, hvordan det enkelte barn udvikler sig/har udviklet sig på de forskellige områder fra år til år.
I vuggestuen afholdes hvert år forældrekaffe, fødselsdage, fastelavn, påske/påskefrokost og juletræsfest.
I børnehaven afholdes hvert år fødselsdage, fastelavn, påske/ påskefrokost, naturuge, afslutnings-/overnatningsfest for skolebørn, eventyrfest, halloweenfest, jul/nissebreve og lygtefest.
I både vuggestuen og børnehaven vil der som regel altid stå papir og tusser, farvekridt og blyanter fremme. I børnehaven findes et decideret værkstedsrum, hvor børnene selv kan finde sakse, limstifter og tape samt fjer, pailletter og andre materialer. Skal der produceres større ting, hjælper de voksne med at styre lim-pistolen. Både vuggestuen og børnehaven har pensler og forskellig slags papir og maling, modellervoks, perler og meget andet, som kan tages frem, når børnene beder om det. I vuggestuen vil kreative aktiviteter i sagens natur være mere voksenstyrede, så malingen ender på papiret i stedet for i munden eller sidemandens hår. Det vigtige er her, at børnene for lov at sanse med de forskellige materialer.
Vi diskuterer løbende, i hvor høj grad popkulturen skal repræsenteres i vuggestuen og børnehaven. Alle nutidens børn er udsat for et massivt mediebombardement og er velbevandrede i Lego og Disney-universer, Hello Kitty og Spiderman-symboler, MGP og x-faktor tv. Meget af det har de derhjemme og behøver derfor ikke være eksponerede for det i institutionen. Vi udsmykker helst væggene med børnenes egne frembringelser og fotografier, men danser dog gerne til årets MGP-hits og ser at "Rosa fra Rouladegade" kan sætte rammen om en god social leg.
Vores mad- og måltidspolitik
Vuggestueafdelingen deltog for nogle år tilbage i ”Køkkenløftet”, - et projekt under Københavns Kommunes Madhus. Efter fusionen har to personaler fra børnehaven været på kursus i Madhuset og den samlede institution har kørt et repetitionsforløb om det gode måltid. Vi er inspireret af Københavns Madhus tese om, at et godt måltid handler 30% om maden og 70% om værtskabet og rammerne om måltidet. Det er altså langt fra nok at servere god og nærende mad. Dette skal suppleres med gode rammer og et godt værtskab. Under forløbet med projekt Køkkenløft, er denne mad- og måltidspolitik blevet udarbejdet, som et produkt af de diskussioner og faglige refleksioner, vi har arbejdet med på talrige personalemøder. Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vi gør tingene forskelligt på de forskellige stuer. Vi er blevet enige om nogle fælles mål og retningslinjer, og har lavet konkrete tiltag, som vil blive uddybet i nedenstående dogmer. Forløbet har styrket vores fælles tilgang til måltidet, og målet er at skabe madmod og madglæde.
Årstidens råvarer
Køkkenet bruger frem for alt danske og så vidt muligt økologiske råvarer. Økologiprocenten svinger i forhold til årstiden, men er altid over 90%, som er Københavns Kommunes krav.
Eksempel: Vi prioriterer danske æbler så længe sæsonen rækker, frem for importerede økologiske. Op til jul laver vi fx sylte, flæskesteg og rullepølse.
Religion og allergi
Vi er lovmæssigt forpligtede til at tage hensyn til både religion og mælke og ægge allergi. I forbindelse med andre allergier, skal vi i første omgang bede forældrene om en lægeerklæring fra speciallæge. Herefter vil vi i hvert tilfælde vurdere om vi kan imødekomme behovet ud fra praktiske, sikkerhedsmæssige kriterier. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at forældrene selv medbringer mad eller dele af måltidet. Det er muligt i disse tilfælde, at søge om fritagelse for betaling gennem Københavns kommune.
Kvalitet og smag
For at holde et højt råvarekvalitetsniveau hentes den friske fisk hentes på torvet, og kvædetræet og figentræet i børnehaveafdelingen forsyner os med frugter til vinterens syltetøj.
Sukker bruges som krydderi og konservering, ikke som dessert og kage (bortset fra ved højtider, såsom æbleskiver til det årlige julearrangement).
Ved fødselsdage i vuggestuen er forældrene velkomne til at medbringe frugt, grønt og boller til stuen.
I børnehaven hjælper månedens fødselsdagsbørn med at bage en fælles kage, som serveres den sidste fredag i måneden.
Kokkene arbejder med de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bittert og umami. Så vidt mulig laves alt fra bunden.
Det er vigtigt, at maden ser indbydende ud og har et varieret farveudtryk. Hver uge er menuen varieret i forhold til kategorierne; grød, fisk, kød, rugbrød og vegetar.
Børnene bliver præsenteret for mange forskellige smage. Målet er, at de får udvidet deres smagssanser.
Børneinddragelse
I forbindelse med deltagelse i Køkkenløftet har vuggestuen indført en ugentlig maddag, hvor børnene hjælper til i køkkenet sammen med en pædagog fra stuen. 2-3 af de største børn ifører sig de særlige køkkenløftsforklæder og hjælper til med bl.a. at skrælle og skære grøntsager, lave dressinger, bage, smage, dufte, pille, rode og rage på råvarerne. Thomas spiser frokost sammen med de børn, som har hjulpet til den pågældende dag, og en fra det pædagogiske personale går i køkkenet og vasker op i stedet for ham.
Måltidet fylder meget i vuggestuens dagligdag, og der tales om maden på mange forskellige tidspunkter. Når vi går tur, taler vi om, hvad vi skal have at spise, når vi kommer hjem i vuggestuen. Når børnene står op efter middagssøvnen, taler vi om, hvad vi skal have til eftermiddagsmad. Under måltidet taler vi om, hvad det er vi spiser, hvordan det ser ud, hvad det smager af, om børnene kender det i forvejen og hvordan de synes det smager osv. Vi ser det som en udviklende proces, at børnene får lov til at bruge alle sanserne når de spiser, og der tages hensyn til deres personlige udvikling i alle alderstrin.
Børnene øser fx selv mad op i det omfang, de er i stand til det, ligesom de selv hælder vand op fra små kander. Hos os kan et væltet glas og en makrelmad der er blevet smagt og spyttet ud, derfor både være udtryk for læring og erfaring, som det kan være godt gammeldags ulækkert…
Børnene i børnehaven skraber selv deres tallerken for madrester og sætter den på rullebordet til køkkenet.
I børnehaven er der ofte en plads i køkkenet, hvis nogle børn har lyst til at skrælle, røre, smage og spørge. Det er der mange der benytter sig af.
Hver dag er en fest
Hver dag er noget særligt, og den gode og spændende mad skal ikke kun gemmes til højtiderne. Hver dag gør vi vores bedste. Vi fejrer og ophøjer højtiderne, f.eks. ved et pænt dækket bord og ved traditionelle retter der hører sig højtiden til.
Et uforstyrret måltid
I forbindelse med Køkkenløftet, har vi arbejdet med at skabe de bedste rammer for måltidet. Det betyder, at vi har valgt at skærme måltidsituationen i forhold til udefrakommende forstyrrelser. Dette gør vi ved at henstille til, at der ikke afleveres eller hentes børn under måltidet. Samtidig forsøger vi at undgå at forstyrre hinanden, ligesom vi ikke svarer på telefonopkald, men i stedet har telefonsvarer på, mens vi spiser.
Godt værtskab og gode rammer
Hvert måltid har en vært, som er den person, der søger for at dække bord, og fordele og præsentere maden for børnene. Dette skaber ro og respekt for maden og måltidet.
Vi mener, at det er vigtigt, at måltidet foregår i rum, der er indbydende. Derfor er det vigtigt, at der er ryddet op, at der er god belysning, og at døren er lukket til toilettet. Vores service er bevidst udvalgt, så maden tager sig bedst ud og samtidig er til at håndtere for børnene. Vi overvejer altid hvilken måde, der er den mest hensigtsmæssige at dele børnegruppen op på ved de forskellige borde.
Madmod og madglæde
Vores holdning er, at det skal være rart at spise. Madmod og madglæde er et produkt af mange forskellige faktorer. Nogle børn bliver hurtigt meget nysgerrige og tillidsfulde og kaster sig ud i at smage på det hele. For andre tager det tid at komme dertil. Børn har brug for at smage på maden mange gange, før de vænner sig til smagen, og det er vigtigt, at de får lov til at gøre det i deres eget tempo, og at de mærker, at de ikke bliver presset men påskyndet til at nå dertil. Med andre ord arbejder vi ikke med begrebet kræsenhed, men snarere med at udfordre børnenes smagsløg under trygge rammer.