BØRNEHUSET VED KONGENS HAVE: Læreplan 2021

Pædagogisk styrket læreplan for Børnehuset ved Kongens Have 2020 - 2021

Hvem er vi?

Børnehuset ved Kongens Have er en selvejende daginstitution normeret til 70-74 børn i alderen 0 -6 år. Vuggestuen holder til på første sal i moderne lokaler i Store Regnegade 2. Børnehaven ligger i en gammel fredet bygning med en legeplads på Øster Voldgade 4B.

Institutionen modtager primært børn fra distrikt Indre By/Østerbro, men alle er velkomne! Vores placering på to matrikler på hver sin side af Kongens Have midt i København gør, at parken på den måde bliver vores naturlige have, grønne område og legeplads, som børnene kan færdes hjemmevante og trygge i.

I begge huse prioriterer vi en god normering af voksne i forhold til børnetal således, at vi kan arbejde på et fundament af nærvær, omsorg og tryghed for alle børn.

Børnehuset ved Kongens Have er børns og voksnes sted, hvor vi i fællesskab skaber hverdagen. Et sted, hvor vi vægter en respektfuld og anerkendende kommunikation børn, familier og kolleger imellem. Et sted, hvor børnene møder engagerede voksne, der er oprigtigt interesserede i dem og har lyst til at lære dem at kende, så de får lyst til at lege, eksperimentere, finde på, og så de får ballasten til at klare, hvis noget eller nogen driller.

Man kan sige, at børnehusets grundstruktur for den pædagogiske tilgang bygger på en historisk dansk tradition, hvor børnelivet tillægges værdi sig i selv, og dagligdagen består af lige dele rutiner, tilrettelagte aktiviteter og frem for alt: en masse leg. Skiftende politiske vinde samt internationale retningslinjer for public management har bevæget dagtilbud pædagogikken i en mere evidensbaseret retning. Den service, vi tilbyder forældrene i form af kompetenceudvikling, dannelse og socialisering af børnene, skal dokumenteres og måles og i høj grad skriftliggøres.

Vi vil derfor i det følgende forsøge at beskrive alle de hverdagssituationer, stemninger, aktiviteter og lege, børnene befinder sig i, gennemgår og oplever i løbet af deres dagtilbudsliv, så det bliver tydeligt, at alt kan og skal opfattes som læringsmiljøer for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Pædagogisk grundlag

Børnesyn:

I vores institution ses alle børns kommunikation (verbal og nonverbal) som meningsfuld. Det er de voksnes ansvar at gøre alt for at forstå, hvad det er, børnene kommunikerer - også selvom børnene ikke har fuldt udviklede sproglige kompetencer endnu. Børnene skal føle sig set i øjenhøjde med de voksne og mærke, at de voksne gør alt for at forstå dem - også selv om det er svært for børnene at fortælle eksempelvis, hvordan de har det (hvis de græder eller ser meget vrede ud), eller hvad der skete (i forløbet op til en konfliktsituation). Alles bidrag er lige vigtige, og alle skal føle sig set, hørt og forstået.

For at opnå denne ligeværdighed i kommunikationen og det daglige samvær, er det vigtigt, at de voksne skaber et trygt og anerkendende miljø med fokus på omsorg.

Alle mennesker har brug for omsorg, både i forbindelse med de umiddelbare og de mere overordnede behov. Ifølge lektor og ph.d. Ida Schwartz (2001) bidrager omsorg til udvikling af selvstændighed og samhørighed, mestring og mening. Schwartz skelner mellem tre niveauer af omsorg, hhv. behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg. Behovsomsorg vedrører de umiddelbare behov (som mad, søvn, beskyttelse, m.m.). Udviklingsomsorg angår den sociale, kognitive og motoriske udvikling. Opdragelsesomsorg vedrører det, der bidrager til, at den enkelte kan realisere et meningsfuldt liv i sin omgivende kultur på socialt accepterede måder.

Pædagogernes rolle er at give alle børn alle tre former for omsorg:

1) Et kærligt kram og trøst, når barnet har brug for det.
2) Et kærligt skub, når barnet har brug for at blive bragt videre i sin udvikling, men ikke helt tror på det.
3) Et kærligt eksempel at lære af, når man spiser sammen, tager på tur, hjælper hinanden.
Alt sammen i en hensynstagende og respektfuld ånd.

Dannelse og børneperspektiv

Dannelse

I målformuleringen for vores arbejde beskrives dannelse som en dybere form for læring, hvor barnet forankrer værdier og viden for at kunne orientere sig i og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske.

Dannelse sker gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen skal være grundlæggende, og der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Et pædagogisk dannelsesbegreb fokuserer altså på leg som grundlag for dannelsen i dagtilbud.

Leg og dannelse handler om:

at undersøge, hvordan det er at være menneske
at leve sammen med sig selv og andre
at møde det kendte og ukendte i åbenhed
at tilegne sig et bredt repertoire af kulturelle praksisformer, der muliggør deltagelse og ejerskab

Vi vil se på begrebet ud fra de kompetencer, vi synes er vigtige at tilegne sig for at kunne begå sig i det fællesskab, som en daginstitution og senere skole er.

I den daglige omgang med hinanden skal man bl.a. kunne:

Vente på tur
Hjælpe en ven, der er ked af det
Passe på hinanden
Hente voksenhjælp til en ven, der har slået sig
Forhandle, argumentere, vise hensyn, have holdninger

Sproget skal bruges, så man bl.a. lærer at tale respektfuldt til hinanden, også selvom man bliver uvenner. Man skal lære, hvordan man kan bruge sproget positivt og negativt (man kan komme til at sige et bandeord, når man har slået sig, og man skal lære, hvad sårende bemærkninger gør).

Ved frokostbordet foregår der meget dannelse. Børnene lærer noget om de sociale spilleregler, der er forbundet med at være fælles om et måltid.

Frokost i børnehaven

Vi arbejder med en fast struktur i form af spisegrupper. Hver pædagog sidder med de samme 6-7 børn til frokost i en længere periode. Vi foretager os de samme ting før, under og efter måltidet hver dag. Der er altid en ”borddækker”, som øver sig i at tælle, hvor mange tallerkner, glas osv., vi skal bruge. Mens vi spiser, er der meget at tale om, så derfor øver vi os til at skiftes, at lade alle komme til orde, at lytte til hinanden, at sende maden rundt, at øse op selv og at hente en klud, når noget vælter. Alle børn tager ud af bordet og sætter sit service tilbage på madvognen. Nogen hjælper måske med at feje og tørre borde af.

I alle de lege, der foregår i løbet af dagen, skal man lære at passe på børnehusets ting (legetøj og inventar), så alle kan få glæde af dem.

Børnene skal føle sig velkomne i Børnehuset, men også lære om ansvarlighed over for det, der er deres sted, så det kan gives videre til “næste generation”.

Børneperspektiv

“Lysten driver værket” - vi siger JA til det som børnene foreslår (verbalt såvel som non-verbalt).

Børnenes lege fortæller os om, hvad der optager dem eller hvad, der kan være en udfordring for dem. Når vi har den viden, kan vi planlægge aktiviteter og arbejde ud fra det.

Der foregår en daglig registrering af de rum og de aktiviteter, børnene søger. Børnenes forslag bliver hørt. Måske kan det ikke lade sig gøre lige nu, men den voksne vil huske (og i høj grad blive mindet om!) ønsket og sørge for at tilrettelægge aktiviteterne på et andet tidspunkt.

For børnene skal det være tydeligt, hvilke voksne der er i rummet, og at de er der for at hjælpe og guide barnet. Det skal give mening for barnet at deltage i de aktiviteter, der styres af de voksne.

Nogle gange vil de voksne bestemme, hvad børnene skal, fordi den voksne har en viden om, hvordan barnet kan hjælpes videre i sin udvikling.

F.eks. siger et barn altid NEJ, når vi siger, at nu skal vi på tur. Men når den voksne inddrager barnets perspektiv og formulerer sig konkret om målet: kom vi skal ud at gå, vi skal se på nogle store gravemaskiner, siger barnet JA. Barnet deltager i den fælles oplevelse og føler sig hørt i forhold til egne ønsker.

(Se også “pædagogisk læringsmiljø”)

Demokrati

Vi skelner mellem demokrati som livsform, hvor individet oplever sig som en betydningsfuld del af et fællesskab og demokrati som styreform, hvor individet ved afstemning kan opnå indflydelse på beslutninger.

Praksisfortælling:

I børnehaven har vi arbejdet med et forløb kaldet “Marts Med Medbestemmelse”, som et eksempel på demokratisk dannelse. F.eks. blev der afholdt madvalg, med ægte stemmeafgivning: ”Skal vi have boller-i-karry eller pasta-m-kødsovs?” Hver fredag skulle børnene til fredagssamling “brainstorme” og sige en ting hver, som de havde lyst til at lave i børnehaven. Personalet samlede efterfølgende forslagene sammen til et tema (eksempelvis:“transport” eller “søde sager”) som alle arbejdede med de næste 1 - 2 uger, i værkstedet, på ture/besøg, i lege inde og ude.

Kulturen i vores institution bygger på demokrati og demokratisk dannelse. Da vi lægger vægt på sociale kompetencer som den vigtigste byggesten til at begå sig i et fællesskab, er vi konstant opmærksomme på børnenes ageren indbyrdes(se social udvikling).

Hos os har alle ret til en god ven, og alle skal lære at begå sig i et fællesskab. Derfor er det essentielt, hvordan vi møder og vejleder børnene. Alle børn skal mødes, så de bliver set og anerkendt, som den unikke person de er uanset køn, alder, social eller kulturel baggrund.

Vi er meget opmærksomme på at skabe en institution, hvor alle kan være og føle sig inkluderet i fællesskabet.

Køn og ligestilling

I løbet af børnenes tid i børnehuset vil de opdage sig selv som et kønnet væsen - helt konkret er der synlige kropslige forskelle - dreng og pige - og disse forskelle (biologi) og den måde, de mødes på af omverdenen (kultur) er med til at forme barnets kønsidentitet.

Vi ønsker at undgå kønsstereotyper, men er os samtidig bevidst, at vi selv er bærere af kulturen, vores eget køn og opdragelse.

Vi hører ofte ord som “drengefarver og pigefarver”, “drengelegetøj og pigelegetøj”. Udsagn som “Du må ikke være med, fordi du er en dreng”, “ Det der kan piger ikke”.

For at udfordre disse stereotyper, italesætter vi hver gang de forekommer, vores klare syn på køn:

Alle børn har lov til at lege lige, hvad de har lyst til.
Alle børn har lov til at lege med lige, hvad de har lyst til.

Hos os er der ikke ting forbeholdt enten drenge eller piger.

Pædagogerne skal være bevidste om, hvorvidt det altid er drengene, der bliver sendt på legepladsen, fordi de larmer, eller pigerne, der altid søger tegnebordet.

Det vigtige er, at børnenes mulighed for at opdage og erfare sig selv og deres behov for at afgrænse sig i forhold til andre køn respekteres og mødes i en fordomsfri kommunikation/tone.

Alder og ligestilling

Selvom mange af de mere voksenstyrede aktiviteter kan være aldersopdelt, er vi fokuserede på at lære børnene at lege med børn i alle aldre. Vi kalder det at “lege op eller lege ned” - og ned er ikke negativt. Yngre børn lærer meget ved at holde sig i periferien af en veletableret leg iscenesat af ældre børn. Vi opfordrer de ældre til at være tålmodige og rummelige, når yngre børn bliver nysgerrige på deres “seje leg”. Et ældre barn, der har svært ved at afkode lege-manuskriptet blandt sine jævnaldrende, kan have gavn af at organisere og styre en leg med nogle yngre børn.

Da vi heldigvis altid har flere søskendepar, opstår der automatisk meget hensynsfulde fællesskaber på tværs af alder. Eksempelvis vil en storebror som regel gerne inkludere sin lillesøster i legen, selvom hun ikke kan være med på sammen niveau som storebroderens jævnaldrende kammerater. Hvis det bliver svært, er de voksne i nærheden til at guide.

På ture veksler vi mellem at blande aldersgrupperne, og vi giver de større børn opgaver og ansvar i forhold til de små.

Leg:

Når børn leger, er der ikke andet formål end legen. Legen er lystbetonet og giver mening i sig selv. Når børn leger, ordner de deres indre verden og verden omkring sig. Leg er børns måde at forstå deres omverden og sig selv på. Legen fremmer bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Vi kan tilføre legen noget nyt, eller være ved siden af og hjælpe, hvis nogen bliver ked af det eller uvenner; eller opmuntre hvis noget svært er ved at lykkes.

Pædagogerne positionerer sig i forhold til børnenes leg. Vi faciliterer optimale rammer for legens udfoldelse og barnets iboende legekompetencer. Vi reagerer spontant med forslag, opfølgning, rekvisitter og vi “freder legen” fra forstyrrelse, når vi ser, at ”her sker der noget godt”.

Nogle børn har brug for, at vi instruerer dem i leg og træner deres lege-strategier. Andre har brug for, at vi er i nærheden, klar til at hjælpe med ting eller mægle i konflikt. Alle børn har brug for, at vi i perioder holder os observerende i baggrunden og lader børnenes eget liv udspille sig uforstyrret.

Se endvidere hvordan leg i praksis beskrives rundt omkring i læreplanen!

Læring:

Vi arbejder med fire typer læringsrum:

Organiserede læringsrum: Pædagogen arbejder med et særligt mål med en mindre gruppe børn.

Friere læringsrum: Børnene vælger frit, hvor de vil lege og med hvem og hvad, de vil lege. De voksne fordeler sig i rummene, så de er til rådighed, hvis der er brug for hjælp.

Friere læringsrum med “trækplaster aktivitet”: En voksen har et projekt. Måske skal der plantes nye blomster eller luges ud i plantekasserne på legepladsen. Børnene vælger at deltage.

Hverdagens små læreprocesser: i garderoben, ved spisning, borddækning, toiletbesøg og sovetid.

Pædagogerne gør sig didaktiske overvejelser omkring formål, læreprocesser, organisering og evaluering af de aktiviteter, de planlægger og gennemfører.

Man tager altid udgangspunkt i den konkrete børnegruppe, når man reflekterer over hvilke aktiviteter, de på et givent tidspunkt har brug for. Hvorfor gør vi som vi gør? Hvad er det, vi vil med børnene? Passer det til vores børnesyn? Er der læreprocesser i, det vi gør? Var børnene involverede, og fik de noget ud af det?

De didaktiske overvejelser og refleksioner om det bedst mulige læringsrum vil blive udfordret af en del faktorer som har indflydelse på organisering af arbejdet; tid (undgå for mange brud og overgange), mange børn, mange mål, travlhed og praktiske rutiner (som tager tid).

I vuggestuen er et barn bange for at gå ud på gangen, hvor der kan være meget ”trafik”. Her kan vi sidde i døråbningen og kigge på livet derude, eller vi kan besøge de store børn på Marken (storbørnsstuen), så det ukendte pludselig bliver mere kendt og ikke så farligt. Ad den vej kan vi hjælpe barnet i gang med en ny udvikling. Måske kan et barn synes, at det er svært at gå på trapper. Så tilrettelægger vi i en periode et læringsrum om krop og bevægelse omkring det barn eller børnegruppen.

Børnefællesskaber:

Vi respekterer børnenes fællesskaber, og vi “forstyrrer” dem.

Vi skifter mellem det store fællesskab, hvor alle børn er deltagere (eksempelvis fredagssamling, fastelavn eller MGP-fest) og de små fællesskaber, som enten er selvvalgte eller grupper, vi har lavet. Vore mange traditioner og fester gør, at alle børn får en fornemmelse af at høre til og har mulighed for at deltage med det de kan på hvert deres niveau. Børnene får lov til at udvikle tætte venskaber, men bliver også udfordret til at afprøve nye relationer.

Praksisfortællinger

At sove i vuggestuen

I vuggestuen sover de største børn på madrasser.
Det er dejligt at sove ved siden af sin gode ven, ligge at kigge på hinanden og grine lidt. Det er også hyggeligt at få en bog at kigge i.
Det giver ro at snakke lidt om dagen og lade børnene mærke, at søvnen og trætheden kommer af sig selv.
Alle børn har fået en plads at sove på, og den samme voksne sidder hos dem hver dag.
Der er taget hensyn til, hvilken voksen, de er mest knyttet til, og for nogle børn er det vigtigt at sove tæt på deres bedste ven.
Det er også rart, at få lov til at putte sig med yndlingsbilen i hånden. Eller en bog på maven.
En voksen sidder og læser for nogle børn, et barn sidder på sin madras og leger med en bil.
To børn ligger under den samme dyne og griner.
Nogle børn har lagt sig til rette og sover næsten.
Nogle børn kan godt lide at sidde lidt længere og kigge i en bog, inden de er klar til at lægge sig ned.
En vil gerne have en pude, og det skal helst være den store med de hvide blomster.
Et barn ligger og sludrer lidt for sig selv, en voksen nynner, og stemningen er hyggelig og varm.
Nu er det dejligt at sove middagslur.

Vi tørrer borde af

Vi har lige spist frugt, og bordet skal ordnes og vaskes af.
“Vil du gå ned i køkkenet med brødkurven og vil du ikke tage kanden med vand? Kom, vi kan da tørre bordet af sammen”.
Vi henter våde klude, jeg kigger efter de børn, som er gået i køkkenet, der er vand på gulvet ned af gangen. De kommer tilbage og vil også have en klud.
Alle tørrer og vasker på borde og stole, nu får væggene og bøgerne også en tur, og vandet ude på gangen bliver tørret op.
6 børn står på hver side af glasdøren ud til badeværelset, de griner og snakker med hinanden og vasker løs på ruderne, et mindre barn sidder lidt væk og kigger på.
Hun finder en klud på gulvet og vasker sin bamse, imens hun stadig kigger og kigger på alle de store som er i gang rundt omkring hende.
Næste morgen vil flere af børnene gerne have en klud da de kommer i vuggestue.

En gang imellem er det de voksne, der “forstyrres” af børnenes fællesskaber. Vi må være opmærksomme på, hvornår regler og rutiner kommer til at dirigere hverdagen, så børneperspektivet udfordres.

I perioder kan vi f.eks. opleve en børnegruppe, hvis leg synes voldsom og uden hensyntagen til rammerne og de andre børn. Det er vigtigt, at vi er undersøgende og lydhøre overfor børnenes motiver: Er det vi ser konflikter, eller er det eksperimenteren med hierarki og styrkeforhold? Kan vi ændre pædagogikken, så gruppen inkluderes i stedet for at blive irettesat og samtidig lære noget om at vise hensyn?

(se også evalueringskultur - børns undergrundsliv)

Pædagogisk læringsmiljø

Vi arbejder med hverdagspædagogik og pædagogisk faglighed i rutinerne.

I vuggestuen:

Her fortælles om nogle af de rutiner, som over halvdelen af dagen i vuggestuen består af. Eksempelvis når vi spiser, når vi vasker hænder, når vi gør klar til at putte, når vi skal afsted på tur, når vi skal hente noget i køkkenet, vaskerummet osv.

Rutinerne rummer mulighed for megen læring for børnene. Det er vigtigt for børnenes udvikling og trivsel i vuggestuen, at vi har fokus på kvaliteten af hele hverdagen. Ikke kun de planlagte aktiviteter som f.eks. at tage på tur, lave rytmik, plante karse, male osv. De planlagte aktiviteter fylder ganske lidt, faktisk kun 1,5 time pr dag mellem kl. 9.30 og 11.

Rutinerne er nogle gange vigtigere end de planlagte aktiviteter. Rutinerne ligger udenfor de planlagte aktiviteter, eller de ligger lige før eller efter, som en forudsætning for det planlagte.

Eksempelvis er det vigtigt, at vi sørger for, at der er roligt og rart i garderoben, når vi skal afsted på tur. Det kan nemt blive kaotisk og medføre at børnene bliver stressede, når mange skal i tøjet og af sted på samme tid. Den planlagte tur kan også blive præget af det, som skete i garderoben.

Det er alle rutinerne, som får den planlagte aktivitet til at glide. De gode rutiner giver også en god og rolig stemning børnene imellem.

Rutinerne er endvidere vigtige, fordi de mange gange dagligt giver mulighed for at arbejde med børnenes evne til f.eks.at samarbejde:

Når et stort barn viser et mindre barn, hvordan man putter bleen ned i skraldespanden.

Når vi spiser, og et barn sender frugtskålen videre til barnet ved siden af.

Når man venter på tur ved vasken til at vaske hænder.

Disse rutiner er alle sammen med til at styrke børnenes selvværd, følelsen af at lykkes og opleve, at man har en betydning for fællesskabet. Det er helt basale kompetencer for, at børnene kan begå sig i et fællesskab.

Rutinerne er yderligere vigtige, fordi små børn har brug for at øve sig mange gange, før eksempelvis en bevægelse bliver automatiseret. Ellers skal de bruge al for meget energi og koncentration på at holde på blyanten og sidde stille på stolen, når de kommer i skole og skal koncentrere sig om at lære bogstaverne.

Der kan være lige så meget motorisk træning i selv at hælde mælk i glasset fra en kande, eller tumle på madrassen eller tage tøj på, som ved at have organiseret rytmik i en time. Hos os skal det være lige så lærerigt at komme på tur som at være hjemme i vuggestuen om formiddagen. Her er der ro og plads til, at de børn, som er hjemme, kan følge deres eget initiativ og lyst. Det giver pædagogerne mulighed for at tilpasse rammerne, så det kan lade sig gøre.

Børn vil gerne være nyttige og føle, at de har en funktion i fællesskabet. Det har de på en meningsfuld måde, når de hjælper med de daglige gøremål. Især for de helt små vuggestuebørn betyder det noget, at de kan se sammenhængen og meningen, med det de gør. F.eks. når pædagogen løber ud til voksen-garderoben og tager sin jakke og sine sko på, så de alle kan komme ud på tur og grave i sandet eller komme over og se soldaterne i Kongens have.

Jo yngre børn er, jo ﬂere gentagelser har de brug for, når de skal lære noget. Dem er der mange af, når den samme rutine kommer igen dag efter dag. F.eks. når børnene skal have tøj på i garderoben, vaske hænder osv. De oplever, at rutinerne har en direkte konsekvens for det, de skal om lidt, og det gør rutinerne meningsfulde for dem. I modsætning til f.eks. at lave julegaver og påskepynt, hvor målet ligger langt ude i tiden. Det kan især de små have svært ved at forholde sig til.

En anden fordel er, at vi som pædagoger kan justere kravene til hvert enkelt barn og skrue op og ned hen ad vejen. Vi kan så at sige docere læringskravene, så de passer til den enkelte.

I begyndelsen er det eksempelvis ﬁnt, at de nye små står lidt bagved og kigger på de andre børn, der vasker hænder. Måske stikker de en ﬁnger eller hele armen ind under vandstrålen, men med tiden vil de lære rutinen at kende med sæben, papiret, skraldespanden og derefter ind til bordet og spise mad.

Tid og ventetid er en vigtig faktor, når man arbejder med rutinerne, eksempelvis når børnene skal have tøj af og på i garderoben. Det er altid hurtigere, at pædagogen hjælper børnene i tøjet, hvilket de også gør nogle gange, men for mange børn er det at tage overtøj af og på en færdighed, som de fortrinsvis lærer i institutionen. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne er tålmodige og giver sig god tid. Det går ikke så hurtigt, når skoene skal på. Sutskoen kan drille, når den skal ned om hælen. Hvis børnene skal lære at tage tøj på selv, kræver det, at vi giver dem tiden, så de kan lære det.

I børnehaven:

Mange strukturelle og logistiske forhold medfører, at den tid, hvor der er fokus på særlige pædagogiske aktiviteter med megen voksenstyring, foregår om formiddagen. Det kan være kreative udfoldelser i værkstedsrummet, ture ud af huset med en børnegruppe, højtlæsning, yoga og mindfulness osv.

Det er en vigtig forudsætning for vores arbejde med børnene og mulighed for at kunne tilgodese deres forskellige behov og udviklingspotentiale, at vi deler os op i mindre grupper. Konkret har vi f.eks. mulighed for at benytte en gymnastiksal i nærheden hver tirsdag, og den bruger vi til at øve motorik, boldspil og gode gamle regel-lege (”Bro bro brille”) med storbørnsgruppen, som skal gøres skoleparate.

De mindste børn, som vi modtager fra vuggestuen, skal lære at færdes i traﬁkken uden klapvogns transport. Det indebærer at gå på række, holde sidemanden i hånden og lytte til den voksnes ”kommandoer”. Derfor går vi små ture i nærområdet med de 3-årige, f.eks. til soldaterne eller legepladsen i Kongens Have eller over det store traﬁkkryds til Botanisk Have.

Vi elsker at komme til fødselsdag, og fødselsdagene bruger vi som en tur, hvor børnene ”får øje på hinanden”, hvor et barn får lov at føle sig som noget særligt, og samtidig dele ud af ”det, der er mit” til fællesskabet.

Da vi i høj grad er lydhøre overfor børnenes initiativer, kan formiddagen også bruges til en særlig leg på legepladsen, hvor man kæmper ridderligt med sværd, bygger en fantastisk maskine af Arla-kasser og brædder eller kører et cykelræs udenfor på gangstien i Kongens Have, eller får lov at have puderummet for sig selv til hulebyg og dyre- eller far, mor og børn-leg.

Det vigtige forældresamarbejde

Vi forsøger i det daglige at have en god og tæt kontakt til alle forældre. Det er ikke hver dag, der er tid til lange snakke med alle forældre om deres barns dag, men vi prøver altid at give en lille fortælling eller besked med ved aflevering eller afhentning af barnet. Vi skal være opmærksomme på at samtaler ikke foregår “hen over hovedet på børnene”, men at de inddrages i samtalerne, hvis det er muligt.

Det er også nødvendigt med samtaler uden børn, hvor vi går mere i dybden med barnets trivsel og udvikling. Derfor tilbyder vi både i vuggestuen og børnehaven en såkaldt 3-måneders-samtale(evaluering af indkøring), hvor forældre kan fortælle, hvordan de oplevede begyndelsen i den nye institution, og pædagogerne kan dele deres indtryk af det nye barn, og hvordan det er faldet til i institutionen. Før barnet skal flytte til børnehaven eller skolen, tilbydes forældrene en henholdsvis overgangssamtale eller skoleparathedssamtale. Derudover står personalet altid til rådighed til flere samtaler, hvis forældrene har behov for det, eller hvis personalet synes, det er nødvendigt.

Vi inviterer 2 gange årligt til fælles forældremøder, som vi løbende udvikler i forhold til aktuelle behov, og hvad der fremstår som vedkommende for den pågældende børne- og forældregruppe.

Vi prøver, at give barnet de bedste forudsætninger for at kunne skabe sammenhæng mellem dets to verdener; hjemmet og dagtilbuddet. Bl.a. gennem at gøre introduktionen til vuggestuen samt overgangen til børnehaven så blid som muligt.

Vi afsætter den tid, der er nødvendig til, at barnet føler sig trygt nok til at forlade forældres favn og vise tillid til de nye voksne. Vi justerer løbende og i samarbejde med forældrene mad, søvn og aktiviteter for at imødekomme barnets behov.

Praksis eksempler:

Morgen/Modtagelse

I børnehaven forsøger vi at skabe en rar og rolig atmosfære, hvor alle børn modtages personligt, så de føler sig trygge og velkomne. Vi vil altid sørge for, at en voksen har tid til at gå med ud til ”vinke-vinduet” i de perioder, hvor det er nødvendigt med en voksen ved sin side, og ellers tilbyder vi barnet plads ved en igangværende aktivitet. Det kan være tegnebordet, som er et godt sted at afslutte samtalen med en forælder og begynde en ny med vennerne. Måske er der allerede gang i puderummet, og her kan man vise sin mor de nye sejeste tricks, man har lært, inden man vinker farvel. Vi har som regel mulighed for at tilbyde lidt hygge-morgenmad til de tidlige børn, og i sommerhalvåret er vi allerede i gang i solen på legepladsen fra morgenstunden.

Afhentning/Overgange

Når forældrene kommer og henter deres børn efter en lang dag, og de løber den anden vej lige så snart, de ser dem, eller græder og bliver rasende, når de skal hjem, så er det ikke, fordi de hellere vil blive i vuggestuen. De synes, det er det allerbedste, når forældrene kommer, og familien skal hjem. Det er i overgangene mellem de to verdener - hjem og institution – at de mødes. Måske har de det hyggeligt og er lige i gang med en god leg, eller de er meget trætte oven på en lang dag. For nogle børn er det svært at skifte situation. De reagerer måske på at have været væk fra forældrene i en lang dag, eller de forsøger at mærke, om forældrene mener, det de siger, nemlig at nu skal I altså hjem.

Vi inviterer årligt til juletræsfest i begge huse. Vi kommer meget gerne til fødselsdag i barnets hjem med en gruppe børn. Vi afholder legetøjsdage og bedsteforældredag i børnehaven.

I perioder bruger vi logbøger med beskrivelser af dagens aktiviteter. Vi informerer forældrene om nye initiativer, mødetider og planlagte ture, og vi bruger fotodokumentation via kbhbarn, samt ophængning og udsmykning af begge huse med børnenes værker.

Børn i udsatte positioner

Vi arbejder systemisk og analyserende, når vi ser på, om alle børn har lige deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Vi forsøger at flytte fokus fra individniveau til at se på hele børnegruppen og den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet. Det skal være godt at gå i vuggestue og børnehave, selvom man er multiallergiker, særligt sensitiv, skilsmisseramt eller bare synes, det er rigtig svært at afkode de sociale spilleregler i legen.

Børn udvikles og dannes ikke i samme takt. Man kan være motorisk alderssvarende, men have svært ved at bruge sit sprog. Man kan være et kreativt energibundt, men have svært ved at forstå og respektere andres grænser. Man kan være kognitivt og sprogligt kvik, men dårlig til at tage sit tøj på selv.

I forskellige livsperioder kan barnet møde modstand, som gør det mere følsomt og mindre i stand til at takle almindelige daglige udfordringer. Her skal personalet i samarbejde med forældrene hjælpe hinanden i en åben og konstruktiv kommunikation. Observerer vi, at et barn i en periode har brug for ekstra støtte, lægger vi i fællesskab en handleplan og afprøver forskellige tiltag.

Eksempelvis:

Børnehave:

Et barn har f.eks. svært ved at orientere sig og takle den store flok på legepladsen efter frokost, hvor alle kommer ud. Barnet går måske alene rundt, eller kommer i konflikt med de andre børn. Her vælger vi at lade et til to andre børn, som det pågældende barn har vist interesse for, blive inden for, således at de sammen (evt. med hjælp fra en voksen) kan opbygge en god legesituation i et uforstyrret tidsrum, og barnet får mulighed for at øve sig i relationsdannelse.

Vuggestue:

Et barn er ked af det, uinteresseret i legetøj og de andre børn og vil hele tiden sidde med en voksen. Vi taler med forældrene og afprøver i en periode at lægge barnet til at sove tidligere på dagen, for at se, om det er træthed og manglende energi, der gør barnet ude af stand til at deltage.

Vi inddrager andre faggrupper i vores arbejde med børn, der kan have brug for ekstra støtte. Det være sig kommunens sprogkonsulenter, talepædagogen, PPR-konsulenter, ressourceteams, psykologer, der kommer ud og observerer barnet i institutionen, fysioterapeuter, der kan give indspark til motorisk træning etc.

Sammenhæng til 0. Klasse i skolen

Man er som regel dejligt træt af at gå i børnehave og klar til nye udfordringer det sidste halvår i børnehaven. Samtidig kan det give sommerfugle i maven og uro at skulle springe ud i det ukendte uden sine gode, trygge relationer. Derfor arbejder vi med at skabe en god overgang til skole/fritidshjem.

Vi har et tæt samarbejde med Sølvgade skole, vores distriktsskole, som vi besøger med skolegruppen. Vi forsøger også at besøge alle de forskellige skoler eller SFO’er og fritidshjem, vi afleverer børn til inden hhv.1. maj (folkeskolerne) eller 1. august (privatskolerne). Mange steder er der overskud til at tage imod en gruppe fra børnehaven og give en rundvisning, og bagefter leger vi lidt på skolens/SFO’ens område/legeplads. Det er en dag fyldt med stolthed for det pågældende barn, når det kan vise sit kommende sted frem til sine kammerater. Samtidig er det en bevidstgørelse og konkretisering for børnene af det forestående store skift i deres liv.

Vi har gode erfaringer med at samle de kommende skolebørn i en “storegruppe”, som spiser frokost sammen, med de “storbørns”-samtaler, der medfølger. Vi øver børnene i at vide og være opmærksomme på, hvor de er i verden og lader dem vise vej, når vi går tur osv. Vi benytter os af de tilbud, der findes via de forskellige museers skoletjenester. Vi laver aktiviteter og ture med fokus på skoleparathed. F.eks. leger vi mini-skole og laver forskellige opgaver med tal og bogstaver, vi spiller spil, der kræver strategisk tænkning og samarbejde. Vi øver os i at både vinde og tabe. Vi øver regellege (“gammeldags” lege eksempelvis “bro bro brille”) og boldspil i gymnastiksal eller på græsset i Kongens Have og træner selvhjulpenhed ved toiletbesøg.

I samarbejde med vores netværksinstitutioner afholder vi hvert forår Børneolympiske Lege, hvor de enkelte skolebørnsgrupper dyster i spændende discipliner mod og med hinanden.

Det er blevet en tradition og et gentaget ønske fra børnene, at den sidste dag i børnehaven markeres med en isbod, hvor de børn, der stopper, uddeler is med mange kugler og krymmel til de børn, der bliver i børnehaven.

Inddragelse af lokalsamfundet

At være en by-institution betyder, at det er nemt for os at benytte os af de mange tilbud, der findes i byen. Vi er så heldige at være i kort afstand fra biblioteker, slotte og soldater, havnen, metro, bus og tog, museer, en biograf (Cinemateket) og de mange skønne børneteatre, som er så søde at invitere os til gratis forestillinger og undervisningsforløb. Københavns kommune giver mange tilskudsmuligheder til at benytte diverse kulturelle tilbud og skoletjenester, hvilket især børnehave-børnene kan have glæde af.

Når man bor i byen, må man gøre en dyd af nødvendighed: hos os lærer man at begå sig i trafikken.

Vi er meget glade for at kunne benytte gymnastiksalen på Thomas P. Hejles fritidshjem og klub, som ligger ved Nørreport.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

De fysiske rammer i form af de konkrete bygningsmæssige forhold tilbyder nogle meget forskellige miljøer i hhv. vuggestuen og børnehaven.

I vuggestuen ligger tre adskilte stuer, med hver deres børnegruppe, ved siden af hinanden på en lang gang, som bliver en slags “gade”/ løbebane, garderobe og fællesrum.

I børnehaven, som er en bygning fra 1700-tallet, er alle rum “gennemgangsrum”. Det betyder, at opdelingen af børnene er anderledes og mere flydende.

I begge huse forsøger personalet at tilgodese og arbejde med børnenes muligheder for at finde ro og fordybelse i en dagligdag, hvor overgangen fra en aktivitet til en anden, børnenes glade leg, travlhed og pladsmangel kan give perioder med uro og støj.

I vuggestuen går de voksne hver dag på tur med små grupper af børn. Der kan være forskellige refleksioner over, hvem der går på tur og hvor. Det kan være efter interesse, relation, eller hvis der er nogle børn der er kommet tidligt, kan de have brug for at komme først på tur.

Da børnehavens bygningsmæssige forhold er fastlåst pga. fredning af bygningen, forsøger vi at gøre rammerne og funktionerne i de enkelte rum fleksible og flytbare.

I perioder har vi fokus på særlige værkstedsaktiviteter, som alle børn efter tur deltager i: især udsmykning af børnehaven op til vores fester, når vi producerer lygter til lygtefest (jul), eller vi går amok i et stort fælles maleri, eller en omgang “Shanes værksted” med skrald og limpistoler. I den forbindelse lukker vi måske for adgang til puderummet, så der skabes en ramme af størst mulig koncentration og fordybelse for de børn, der er i gang i værkstedet.

Praksisfortælling

I børnehaven oplevede vi at bruge uforbeholden meget tid og energi på at kalde børn sammen til frugt om eftermiddagen. Det var tydeligt, at nogle børn først nu var nået til at finde fordybelse i en leg - og så skulle de afbrydes. Børnene havde fordelt sig inde og ude, og de voksne havde travlt med de praktiske gøremål; tilberedning af brød og frugt på rulleborde, oprydning af børnenes leg i rummene.

Vi besluttede at afprøve en mere flydende form på måltidet. En voksen går fra (gerne med hjælp fra et par børn) og tilbeder tre bakker med smurt brød, skåret frugt og kopper og vandkander. De andre voksne placerer sig i rummene og på legepladsen og indgår i børnenes aktiviteter. Bakkerne stilles frem og børnene kan forsyne sig, når de har tid og lyst. Det har givet mere ro og færre afbrydelser af leg og færre forstyrrelser - også af forældre, der gerne vil hente deres børn tidligt. Der skal selvfølgelig stadig holdes lidt justits med håndvask! Og de mindste børn skal måske mindes om at huske at drikke noget.

Vi håber, at det fremgår som et gennemgående tema i læreplanen, at vi i børnehuset er meget fokuserede på børneperspektivet og børnenes mulighed for at komme til orde, når vi skal vurdere vores læringsmiljø.

Det er vores mål at komme videre med direkte involvering af børnene i vores evalueringer. Vi arbejder med registrering af børnenes brug af rummene og tingene (legetøj, aktiviteter), og vi laver løbende små børneinterviews om, hvad børnene har lyst til, og hvad de mangler.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Alle børn har ret til at blive mødt med positive forventninger. Det er basis for at kunne udvikle engagement, livsduelighed, gåpåmod og deltagelseskompetence.

Det er vores mål, at de børn, vi sender videre til skole, er børn med et godt selvværd, som hviler i sig selv og har forståelse for egne og andres grænser.

Dette opnås først og fremmest ved, at det pædagogiske personale arbejder med en anerkendende tilgang, som handler om at lytte, at forstå, at acceptere og tolerere og at bekræfte. Anerkendelse handler om at anerkende det, der er og ikke nødvendigvis det, man ønskede, var der. Det handler om at rumme alle barnets følelser – ikke kun de positive.

Vi skal støtte og sætte ord på børnenes følelser og handlinger. På den måde lærer børnene at håndtere de følelser, de har. Derudover lærer de, at det er i orden at være vred eller sur, og de lærer også, på hvilken måde man kan agere, når disse følelser rammer een.

I vuggestuen lærer børnene at håndtere konflikter ved, at de voksne er tæt på og kan guide dem. I børnehaven arbejdes målrettet med, at børnene lærer at kommunikere med hinanden og efterhånden selv eksperimentere med at løse konflikter.

Vores pædagogik skal afspejle dette i alle vores aktiviteter. Vi fokuserer på børnenes ressourcer og hjælper dem, når det er svært. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer, derfor skal vi give dem mulighed for at forfølge små ideer og skabe egne projekter.

I Børnehuset arbejdes med etablering af forskellige legemiljøer, små ”stationer” med legetøj, rekvisitter, der inviterer til at ”komme i gang” med dagen. De voksne viser et engagement, som kan sætte børnene i gang, og de voksne observerer, hvad børnene er optagede af. Er der legemiljøer, der ikke engagerer børnene, skal vi være fleksible i det pædagogiske design. Måske står dukkekrogen ubrugt hen og i stedet er det togbanen, der inviterer til deltagelse og leg i en periode.

Når vi oplever, at det er svært for børnene at finde ind i legen, må vi agere i øjenhøjde med børnene. Vi skal lære dem at lege. Vi kalder det ”legeskole”. Det foregår i en lille gruppe enten indenfor i et afskærmet rum eller ude på legepladsen. Det handler om, at børnene får øje på hinandens kompetencer, og at de voksne understøtter det. ”Se, hvad hun kan bygge - måske kan I hjælpe med taget? - kan vi alle være i hulen?”

Det er vigtigt, at vi voksne er opmærksomme på vores forventninger til børnenes deltagelse, engagement og nysgerrighed (i leg og fællesskab). Vi skal have en undersøgende tilgang til barnets perspektiv; hvad sker der omkring barnet?

Nogle børn bruger lang tid på at ”komme i gang”. Nogle børn deltager bedst som iagttagere af det sociale spil, og tager måske ikke imod det, de voksne forsøger at igangsætte og inspirere til. Så skal vi måske afprøve andre konstellationer og relationer og acceptere, at der skal ekstra omsorg og tryghed til.

Praksisfortælling:

En pædagog åbner vuggestuen, sammen med en medhjælper fra storbørns stuen (børn på 2 - 3 år). De sidder ved et bord.

En lille dreng fra en af spædstuerne kommer ind.

Han løber glad ind, men stopper og ser lidt betuttet ud, da han ser de voksne, som han ikke kender så godt.

Pædagogen tager ham på skødet og de vinker farvel til sin mor.

Han er lidt stille og sidder ved siden af pædagogen og spiser lidt brød.

Der kommer flere børn til. Nogle skal have hjælp til at vinke.

Medhjælperen sidder nu på gulvet og leger med biler sammen med nogle store drenge fra storbørnsstuen.

Den lille dreng går ned fra bordet og hen til rutsjebanen, der står på et faldunderlag. Han prøver at løfte benet op på faldunderlaget, mens han holder fast på rutsjebanen og gør højlydt opmærksom på sine udfordringer med det. Han kigger hen på pædagogen.

Pædagogen kan ikke gå fra bordet, da der er kommet flere børn, der skal have hjælp til at vinke og vil have noget at spise. Hun har øjenkontakt med ham, og med sin stemme siger hun:

”Jaaa, rutsjebane. Det er sjovt, og øj! Det er lidt svært at få benene op". Hun tænker selv: "Det plejer han da at kunne".

Lidt efter kommer to personaler fra hans stue, ind ad døren. Den lille dreng lyser op og griner. Han løber hen mod dem og tilbage til rutsjebanen. Han springer op på den og tage flere ture i træk, mens han griner højt. Det er tydeligt, at det relationsarbejde, de to pædagoger fra drengens stue har gjort, bærer frugt.

Social udvikling

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Vi ved, at gode og nære relationer mellem børn og voksne er noget af det allervigtigste for børns udvikling og trivsel. I vores institution er det altid den voksne, der har ansvaret for disse relationer. Helt konkret betyder det, at en god “hilse kultur” er vigtig. Alle skal føle sig velkomne, når de kommer i vores institution. Vi gør os umage for at hilse på alle, og hvis det er svært at sige farvel, så hjælper vi med det. Det er ikke altid børn siger ”godmorgen”, men et blik kan også gøre det. Ellers kan ens forælder jo bare sige det for en. Det centrale er, at man bliver mødt og ens tilstedeværelse bliver anerkendt. Som i historien om ‘Den glade løve’ (af Louise Fatio). Løven bor i en zoologisk have. Her hilser den hver dag på alle sine venner, der kommer forbi og siger ‘bonjour Glade løve’ eller ‘au revoir, Glade løve’. Alle holder af løven og vil hilse, og derfor er det ‘bestemt en glad løve’.

Social udvikling er en proces, der hele tiden er i gang og som nok aldrig afsluttes. For os har legen den allervigtigste rolle i denne udvikling. Legen er nødvendig og betydningsfuld for børns sociale udvikling og læring. Det er gennem legen, barnet kan eksperimentere og drage erfaringer om sig selv og fællesskabet. Børn leger for at lære at hoppe, cykle, have det sjovt, opleve det farlige, undersøge det sanselige, for at forstå sig selv og den verden, de befinder sig i.

I vores institution er vi optaget af den voksnes rolle i forhold til legen. Det er os, der har ansvaret for legen. Et eksempel på en pædagogisk refleksion kan være: ”skal vi gå foran?”. Måske er der nogle børn, der har brug for hjælp til at komme i gang med en leg, eller et barn der har brug for at blive inkluderet i en leg.

Måske er legen allerede godt i gang. Så befinder den voksne sig i nærheden, hvis der bliver brug for hjælp til at understøtte og udvikle legen. Vi bestræber os altid på at være nysgerrige omkring, hvad der er på spil i legen, og hvilke positioner børnene indtager.

Dette punkt vil vi yderligere belyse med en praksisfortælling, som på bedste måde viser, hvordan en god og veludviklet legekultur styrker børnenes sociale udvikling:

Svømmehallen.

Legen foregår en formiddag i vuggestuen. En lille gruppe piger leger med dukker. En leg, hvor de putter dukker. En leg, hvor de går med dukker i dukkevogne op og ned ad gangen. En leg, hvor de laver mad og kaffe i køkkenet. Dukkerne får også lidt at spise. Det er en dejlig leg. En leg, hvor det en dag er blevet fredag. Pigerne spiser fredagsslik. De hygger sig. Og så blev det weekend: ”Jubiiii, vi skal i svømmehallen“. De skynder sig alle sammen afsted til svømmehallen. Fuld fart. De er nået frem til svømmehallen. Pigerne begynder straks at tage tøjet af. En af dem kigger op på den voksne, der er i nærheden.

”Må vi tage tøjet af?”.

”Jada” siger den voksne.

Men det er vist lidt svært at få tøjet af, så ”vil du hjælpe os med at få tøjet af?”

”Jeg er lige ved at feje. Måske kan I hjælpe hinanden?”

”Nåja, det kan vi da”, og vupti er tøjet kommet af.

Men hov, ”man må vist ikke bade nøgen i svømmehallen“, bemærker den voksne. ”I kan lege, at underbukserne er badebukser”. God ide og så er alle klar.

Iført badebukser går de mod bassinet. Men hvor er den svømmehal egentligt?

”Her” siger den voksne ”I kan lege at madrassen er svømmebassinet”.

Super! Pigerne springer ud i vandet. Er det koldt? Er det varmt? Vi ved det ikke.

De svømmer og svømmer.

Hov, nogen af vuggestuens andre børn skal på tur. Hvem skal med? Kom vi går….

’’NEJ, må vi blive hjemme og lege i svømmehallen?’

”Ja” siger den voksne.

De svømmer igen. Pludselig rejser en af pigerne sig op fra vandet. ”Hovsa! Vi har ikke været i bad, vi skal i bad”. Der opstår forvirring. De har glemt at gå i bad, det skal man jo i svømmehallen. Men hvor er det bad?

”I kan jo lege at brusebadet er der”. Hun peger på et rum under et legetårn – en slags hule. Straks skynder pigerne sig derind. De vasker sig som stod de i en ægte bruser, og de vasker sig grundigt.

Tilbage ved bassinet. De står lidt der og kikker på vandet, skvulp, skvulp. “Vi vil springe!”, siger pigerne.

“Ok, I kan bruge de små skamler på toilettet til at bygge en kant”. Ja, de bygger og springer ud i det dejlige vand. De springer igen og igen.

”Se jeg dykker!” siger en af pigerne, og nu bevæger hun sig, som om hun svømmer under vandet. Når hun kommer op, puster og pruster hun og tørrer vand væk fra øjnene. Så springer alle og dykker langt ned. Helt ned til bunden af bassinet. De hjælper hinanden. Hjælper dem, der ikke lige tør få ørene under vand. Og venter på dem, der ikke lige tør tage det første spring fra kanten.

En pige kommer i tanke om dukkerne.

”Hvad med vores babyer?!? Græder de?” Hun løber ud for at tjekke babyerne/dukkerne. Hendes baby har vist savnet hende. Og hun tager den med ind i svømmehallen. Op på kanten, Nu skal baby med på en spring-tur ud i det dejlige blå bassin. Der opstår tumult ”nej, nej” Der bliver skubbet lidt rundt. Hvad sker der? Hvorfor? Åh, ok, nåja. Man må vist ikke have en baby med i det store bassin.

“Kom skal vi bygge et baby-bassin”. De bygger et. Og nu kommer alle dukkerne med til babysvømning. Her sidder de godt, mens deres mødre svømmer, plasker, springer, dykker og svømmer lidt mere. Pludselig er der een der siger: “Vil du være månepigen?” … Hvem er Månepigen?

Kommunikation og sprog.

Vi ved, at for at lære at tale, skal man tale. Tale er afgørende. Det er de små samtaler mellem børn og deres omsorgsgivere, der er det vigtigste aspekt i børns sproglige udvikling. Og for barnet er sproget et vigtigt redskab til at interagere med verden omkring dem. Det er en vigtig nøgle, der giver adgang til leg og venskaber.

For det store barn er det vigtigt at kunne forhandle i legen eller spørge: “Skal vi lege?”, at kunne dekontekstualisere sproget, og at kunne tilpasse sig andre. Sproget er med til at gøre barnet “socialt selvhjulpen” og dermed indgå i berigende legefællesskaber.

For det lille barn er det vigtigt, at den voksne benævner og italesætter det, barnet oplever. I vuggestuen bruger de voksne sproget hele tiden. Vi sætter ord på det, vi gør, hvad børnene gør, og hvad det er, de oplever: “Nu tager jeg dine sko af, først den ene også den anden, så sætter jeg dem på din plads og hænger din jakke op”. Når vi går tur: “Se der kommer skraldebilen, se manden henter skraldespanden, og nu løfter han den op i bilen”. Eller når børnene leger, at de spiser og laver mad i legekøkkenet, er den voksne opmærksom på hele tide at benævne disse handlinger og invitere til dialog.

Børnene har altid bøger til rådighed. Vi læser sammen med børnene. Men undgår quiz læsning, hvor den voksne er tilbøjelig til at udspørge barnet om, hvad det ser på billederne. Fordi det lille barns sprogforståelse i høj grad bliver stimuleret af, at den voksne viser barnet en sammenhæng mellem ordenes lyd og betydning. Eksempelvis ved at finde genstande, der kan have relation til bogens indhold.

Et eksempel fra vuggestuen på hvordan vi arbejder med at støtte barnets sprog: “Her er din bil. Det er sjovt at lege med bilen. Det er en grøn bil. Er der flere biler?” Den voksne er opmærksom på hele tiden at “strække” sproget ved at vise, hvordan ord kan betones forskelligt, erfares i forskellige bøjningsformer og nuanceres.

I børnehaven forsøger vi naturligt at inkorporere alfabetet, bogstaver og sprog i alle dagens aktiviteter. Børnenes navne står skrevet på deres garderobeplads og krea-skuffe(hvor de gemmer alle deres flotte tegninger etc.). De voksne lærer børnene at skrive deres navn på deres tegninger/produktioner; man starter med et forbogstav, og en dag mestrer man hele navnet (måske spejlvendt). Det er blevet en tradition, at børnene selv krydser sig ind, når de møder om morgenen, og på et tidspunkt kan de skrive, om det er mor eller far, der henter kl.16.

Bøger er tilgængelige for børnene, og der læses bøger dagen lang - børnene selv eller med en voksen.

I børnehaven arbejder vi meget med at nå at få en god længere samtale med et eller en lille gruppe børn om emner, der optager dem. Hvad er en skilsmisse? Hvad sker der, når man dør? Etc.

Kommunikation kræver interaktion, nærvær og lydhørhed. Derfor deles børnene op i mindre grupper i løbet af og på tværs af dagens aktiviteter; i legegrupper og når vi spiser frokost, hvor samtalen er i fokus.

Pædagogerne forsøger at hjælpe børnene til at udtrykke tanker, følelser og viden ved at stille åbne spørgsmål og give sig tid til at høre barnets svar. Vi mener, det er meget vigtigt for børnenes trivsel og evne til at klare hverdagens konflikter, at de får lov til at forklare, hvad der gik galt ud fra deres perspektiv i en fordomsfri kommunikation.

Hvis vi vurderer, at et barn har behov, vil det blive sprogtestet som hhv. 3- og 5-årig. Vi har også et tæt samarbejde med talepædagog og forældre, hvis børnene har brug for ekstra sprogstimulering.

Praksisfortælling.

Om børnehavens daglige arbejde med sproglige aktiviteter. “Gæt et dyr”

Vi sidder ved frokostbordet og spiser. 1 voksen og 7 børn.

De fleste børn er ved at være mætte og søger kontakt til hinanden. Et barn på 3 år siger: “Skal vi ikke lege “gæt et dyr”? (Det er en leg, hvor een skal tænke på et dyr og komme med nogle oplysninger f.eks. “det er gråt, det er stort, det har en snabel” osv. Så skal de andre gætte, hvilket dyr det er. Sprogligt lærer man noget om at samle og håndtere nogle oplysninger sammen til et fænomen. Socialt lærer man at vente på tur og opleve, hvor let eller svært det kan være at gætte et dyr samt at løse en opgave sammen).

De andre børn er med på legen. Barnet på 3 år siger: “Jeg tænker på et dyr, som er en elefant”. De større børn kigger forvirret på barnet og siger: “Du skal ikke sige det. Vi skal gætte det”. Den voksne siger, at når man er 3 år og lige er ved at lære legen at kende, kommer man nogle gange selv til at sige det. De lidt større børn griner lidt og siger: “Nåh ja”. Barnet på 3 år synes ikke at have opdaget, at det kom til at røbe dyret, inden de andre børn har nået at gætte det.

Et barn på 4 år vil gerne tænke på et dyr: “Jeg tænker på et dyr, der er rødt, gult, grønt og blåt og også sort og hvidt”. De andre børn kommer med nogle forskellige bud, men det er ikke rigtigt. Den voksne spørger: “Kan det flyve?”. “Ja”: Siger barnet på 4 år. De andre børn mister lidt interessen for at gætte, efterhånden som de får nævnt en masse dyr, men intet er rigtigt. Den voksne siger til sidst: “Vi kan ikke gætte det. Kan du fortælle os, hvad det var, du tænkte på af dyr”: Barnet fortæller, at det var en abe. Et at de større børn siger: “En abe kan ikke flyve og er heller ikke alle de farver”.

Et barn på 5 år siger: “Nu vil jeg tænke på et dyr. Det er sort og hvidt…”. Barnets veninde siger: “Det er en panda”. “Ja, det var rigtigt, siger den anden”.

Børnene rejser sig nu fra bordet og vil ud og lege.

Krop, sanser og bevægelse

Kunsten at bruge HELE sin krop på meget lidt plads!

Børnehavens fysiske rammer byder på en udfordring for børnenes muligheder for at bruge deres kroppe, derfor må vi være kreative og fleksible i vores brug af rummene.

Spørger man børnene: ”Hvad er det bedste i børnehaven?” er svaret næsten altid ”puderummet!”.

Det tyder på, at det for børn er væsentligt at kunne tumle, være vilde, udfordre sig selv, mærke sin egen og hinandens kroppe. Derfor er der i puderummet reb at gynge og klatre i, ribber, man kan springe fra, en stor gymnastik-madras, som kan stilles lodret som en ”klatrevæg”, faldunderlag og puder at bygge og slås med.

Fordi børnene får lov til at “lege vildt”, kan vi se, at de bliver stærke og modige. Nogle udvikler sig til de rene akrobater og inspirerer de mere forsigtige, som afprøver ”det vilde” i deres eget tempo.

Børn vil hoppe og springe ud fra ting! Vi flytter rundt på sofaen og bænkene og lægger faldmåtter på gulvet, så man kan springe og slå kolbøtter og samtidig øve sig i at vente på tur og passe på hinanden.

Børnene leger ”jorden er giftig” og bygger balancebaner med vores ”motorik-sten” eller skamler indenfor og brædder og Arla-kasser udenfor.

Når vi laver fysiske aktiviteter, der kræver plads og giver sved på panden, er det også en god anledning til at øve sig i sociale kompetencer. Når vi er mange sammen, kan vi ikke undgå at ramme hinanden, og man kan få et slag eller et skub, som ikke er den andens hensigt. Vi kalder det for ”lege-uheld”. Her er det vigtigt, at de voksne hjælper og støtter, så legen bliver ved med at være sjov og lystfuld.

Bliver legen for vild, hjælper den voksne med at sætte ord på det der sker: ”Hov, kan du se din ven – nu ser han ikke glad ud”.

Vi bruger de nærliggende parker Østre Anlæg og Botanisk Have til motorisk træning kombineret med at opleve (by)naturen. I parkerne kan vi løbe og kravle op og ned ad skrænter og træer, og vi kan øve balancen på stentrapper og trin.

I perioder arbejder vi med ro og nærhed. Børnene kommer i små grupper ind i et rum med dæmpet belysning og musik og laver afspænding og massage. Eller får et dejligt fodbad.

En pædagogisk aktivitet med refleksioner: Yoga med forskellige aldersgrupper i børnehaven.

Vi bor i et lille hus og har begrænset plads. Derfor kan der til tider være uro i vores børnegruppe. På baggrund af det tænkte jeg, at vi skulle fokusere på at skabe noget ro, og det ville Yoga være rigtigt godt til.

Yoga er er mange ting. Det er ikke blot bevægelse og smidighed, men også fordybelse og forbindelse til krop og sind. Det lyder meget fint og måske svært at integrere i en børnehave, men jeg fandt en metode, som virkede.

Jeg dæmpede belysningen i rummet og sørgede for, at vi kunne være uforstyrret. Jeg lagde måtter ud, tændte små lyskæder for at skabe en hyggelig belysning og fandt nogle små film på youtube med børneyoga, som havde en historie, jeg guidede børnene igennem.

Jeg vil fortælle om en særlig gruppe, hvor jeg oplevede en meget fin respons.

Vi har en drengegruppe, som gerne vil lege vilde lege, men de har ikke helt fundet en form, hvor alle kan være med, uden der opstår for mange konflikter. De har en forskellig forståelse af legene, og de kommer tit i konflikt om, hvordan legen skal styres, og af hvem, den skal styres.

Jeg tog den samlede gruppe ind og begyndte med at fortælle dem, at i dette rum er der ingen konkurrence. Man skal kun koncentrere sig om sin egen krop og skal ikke bekymre sig om sin sidemand eller hvem, der gør hvad bedst. I yoga er der ikke noget, der hedder bedst. Man er der i sin egen krop, og måske er man den dag urolig, træt eller sur.

Jeg oplevede en drengegruppe, som fordybede sig, fulgte med, var interesserede, rolige og påvirket af, hvad der skete med deres egen krop og sind.

Jeg lagde specielt mærke til en dreng, som netop kan have svært ved at mærke sig selv og andres grænser. Han blev meget påvirket af yogaen og det var meget udfordrende for ham at slappe af, men jeg oplevede, at da han gav sig selv lov, blev han så rørt og afslappet, at han lå med tårer i øjne og sagde til mig: “Ej, jeg vil være med igen. Hvornår skal vi lave yoga igen?” Jeg sagde, at jeg skulle have et nyt hold bagefter. Han ville med igen, og det samme skete. En dreng, som vi oplever har svært ved at mærke sig selv, fik mærket sig selv. Det var en utrolig fin oplevelse for mig også.

Det er bare en god historie ud af mange, som jeg har oplevet med yogaforløbet. Jeg har haft alle børn til yoga, og selv de mest generte og tilbageholdende har deltaget lige der, hvor de har været i deres krop og sind den dag.

Jeg oplevede også, at yogaforløbet skabte mere ro og plads til fordybelse blandt børnene. De fik også en større rummelighed over for hinanden.

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert” (Pippi Langstrømpe).

”Selvhjulpenhed” er et begreb som i pædagogiske sammenhænge dækker over barnets evne til SELV at varetage dagligdags kropslige funktioner. Det omhandler bl.a. at kunne tage sit tøj af og på, at lukke sine sko, at øse sin mad op og smøre et brød, at gå på toilettet, tørre sig selv og vaske hænder.

Vi mener, at det er et led i børns selvstændighedsudvikling at kunne mestre disse ting. Samtidig må vi også til stadighed reflektere over, hvornår det er institutionslogikker, der overtager, og hvornår det er børn, der måske bare ikke KAN endnu. Bliver barnet uhensigtsmæssigt udfordret til at skulle varetage opgaver uden den fornødne voksenhjælp, ELLER kommer pædagogen – ligesom forældrene – til at fratage barnet dets mulighed for at gøre tingene selv, fordi det tager længere tid for barnet?

I vuggestuen arbejdes med børnenes motivation i forhold til at udvikle selvhjulpenhed, og det leges ind f.eks. gennem masser af ”klæde-ud tøj” og en kurv med gummistøvler: tage af og tage på.

Vuggestuens stuer er indrettet med madrasser og puder, ribber og andre møbler, der kan kravles op på og ind i. På den lange gang, der forbinder stuerne, kan man rigtig få fart på, når man har lært at løbe.

Børnehuset har haft en tradition, bl.a. i samarbejde med Københavns Madhus, for at prioritere måltider og mad. At bruge sine sanser handler også om, hvad man putter i munden. Vi arbejder med bevidsthed om farver, struktur, smage, dufte og at udvise ”madmod”. Børnene spiser med fingrene, og gradvist kan de holde på kniv og gaffel, og ikke mindst prøve at være med til at lave mad i køkkenet.

Afslutningsvis skal nævnes vores aftale med fritidshjemmet Thomas P. Hejle, hvor vi har mulighed for at benytte deres store gymnastiksal hver tirsdag formiddag. Vi bruger denne mulighed til at lave forløb med de kommende skolebørn, hvor vi øver os i regellege, boldspil, gammeldags lege og samarbejde. I salen findes også en gigantisk hoppepude, som vi et par gange om året puster op og lader alle børn i børnehaven sammen hoppe og tumle på.

Natur, udeliv og science

Først vil vi illustrere vores arbejde med natur, udeliv og science med en fortælling fra vores vuggestue. De tager ofte på tur til Amager Fælled:

3 børn sidder sammen i den store klapvogn, hvor alle kan være. Den store rygsæk med ting i kan også være der. Vi går gennem byen ned til metroen. Vi kan se fælleden igennem vinduerne, da vi nærmer os. Lige når vi står ud af elevatoren, kan vi se æbletræerne på græsset. Det er første stop, og alle får et æble.

Vi går over en lille å, og alle vil op af klapvognen. Vi løber på lange stier og op og ned ad en store bakke. Et barn sætter sig på stien og samler små sten op, og et andet barn har fundet en regnorm i græsset.

Vi går ind i rørskoven. Vi bliver næsten væk imellem de høje siv. Det er godt at holde hinanden i hånden derinde, hvor det blæser og suser. De er lidt høje de siv, så vi går ud igen og ind imellem træerne. Vi lytter til fuglene, og hvis vi sidder helt stille, er vi måske heldige at se en hjort.

Vi ser på de store kvæg, som græsser på engen og løber efter fårene. Bare de vil stå stille, så vi kan røre ved dem.

Vi stikker os på brombær grene og brændenælder. De svier lidt på hænderne, og vi smager på de sure æbler og snakker om, hvornår de mon er modne og klar til at blive spist.

Det regner lidt, og nu skal vi hjem. Vi er trætte, og det er irriterende at sidde så tæt, og rygsækken er stor og maser os.

Vi har en snegl i en spand med nogle pinde og lidt græs. Måske kan den bo i vindueskarmen hjemme i vuggestuen. Nu må vi se.

På sådan en tur får alle børnene lov til at opleve det sansebombardement, det er at besøge Amager Fælled:

At lege i højt græs, hvor man næsten bliver væk
At hoppe i vandpytter
At gå på bare tæer i græsset
At spise af naturen
Høre fuglene synge
Gå op ad en stejl bakke
Trille ned af en bakke
Smage på jord og sand
At få mudder på hænderne
At spise madpakker i naturen
At blive våd af regnen
At blæsten næsten kan vælte en omkuld
Solen som skinner igennem en forårsskov
Ligge i græsset og kigge op i skyerne
Duften af skovbund
Smagen af sne

Årstidernes skiften på vores legeplads og i Kongens Have.

Vi er så heldige at Kongens Have er vores nabo, og vi bruger haven flittigt. Vi ser efterårets farver, blade, der daler ned fra træerne. Kastanjer, vi samler op fra de store smukke træer. Vinteren, der tager over. De nøgne træer, frosten på græsset. Vintergækker, påskeliljer, der kommer op og blomstrer. Træerne, der i foråret begynder at springe ud. Græsset, der vokser hen over sommeren. Vi løber rundt med bare fødder i græsset og mærker varmen fra solen.

Praksisfortælling fra vuggestuen:

I dag skal vi på tur over til børnehaven. Fire børn sidder i klapvognen. Vi går gennem Kongens Have. Det er en kold dag i februar. Solen skinner og varmer vores kinder.

Der er kommet nye blomster i græsset. Tusindvis af hvide vinterblomster fylder det kolde grønne græs. Pædagogen plukker en af blomsterne og viser den til børnene. Børnene vil gerne holde den. Pædagogen plukker tre blomster mere, og vi får hver en i hånden. Den bliver studeret. En sidder med den hele turen hjem fra besøget i børnehaven, og den bliver placeret i garderoben, så han/hun kan få den med hjem til mor/far. En anden fordeler den i små stykker. En tredje kaster den ud over klapvognen. Den fjerde bliver plantet i sandkassen i børnehaven.

Vi har alle set og mærket den nye blomst, der snart forsvinder igen og gør plads til et nyt eventyr i Kongens Have.

Andre (by)naturoplevelser

Vi tager til Byoasen på Nørrebro og dyrelegepladsen ved Urbanplanen, hvor vi kommer tæt på dyrene og lærer at omgås dem på en hensynsfuld måde.

Praksisfortælling fra Byoasen:

Et barn skal med i byoasen for første gang. Vi snakker om, at der er dyr som geder, høns, marsvin og kaniner. Vi synger “Jens Hansen har en bondegård” og snakker om de forskellige dyr, og om at geder skal klappes maven og ikke på numsen. Da vi kommer frem og skal ind til gederne, bliver han lidt bange for de store geder. De andre børn glæder sig, og vi følges alle forsigtigt ind til gederne. Han følges rundt med en voksen i hånden, og vi går sammen forsigtigt hen til gederne. Et af de andre børn viser drengen, hvordan man klapper geden på maven og fodrer den med hø. Drengen vil nu alligevel gerne ud.

Dagen efter kommer drengen i vuggestue og snakker om de store geder og om høns og marsvin og vil så gerne afsted igen. Vi tager på tur i byoasen, og nu går han selv rundt blandt gederne. Han klapper gederne på maven og viser de andre børn, at man kan fodre dem med hø.

Da vi bor midt i byen, benytter vi os af alt, hvad by-naturen kan byde på. Tur i Botanisk have og de omkringliggende parker, højbede på legepladsen med mange forskellige planter, ture til Amager fælled, Amager strand og Dyrehaven og Hareskoven. Vi bor tæt på Nørreport, som giver mange muligheder for udflugter.

Bæredygtighed

Når vi begiver os ud i naturen (det være sig både vores legeplads og længere ture), lærer vi børnene, hvor vigtigt det er at passe på naturen og at rydde op efter sig. Vi sørger for at samle alt skrald efter madpakker sammen og smider det i skraldespanden.

Vi forsøger også at lære børnene, at man skal spare på ressourcerne. Det er mest aktuelt i børnehaven, hvor vi påpeger vigtigheden af at spare på papiret, både når man tegner, og når man bruger papir til at tørre hænderne. Selvom vand er en af børnenes foretrukne ting at lege med, lærer vi dem, at vand ikke er en uendelig ressource, men noget man skal spare på.

Science

I vores institution arbejder vi med hverdags-videnskab. Alle skal kunne være med, så arbejdet med science skal være sjovt og håndgribeligt. Børnene er naturligt nysgerrige, og det er vores udgangspunkt for arbejdet med science.

Science er sansning af og med materialer og fænomener. F.eks. er det i vuggestuen spændende (og ufarligt) at lege med kartoffelmel, som ændrer form og konsistens, når man blander det med vand.

I børnehaven er børnene meget optagede af at lave deres eget “slime” - et velkendt youtube-fænomen, hvor man blander lim, barberskum, kontaktlinsevæske og frugtfarve. Børnene får en skål med ingredienserne i, og så skal der røres. På et tidspunkt “koagulerer” massen, så man kan lege med det, uden at det klistrer. Men nogle gange virker det ikke, er det en dårlig lim? Er blandingsforholdet forkert?

I børnehaven kommer vi dagligt ind på science relaterede emner. Igennem børnenes naturlige nysgerrighed, spørger de os voksne om ting, som handler om science.

F.eks. temperaturer, hastighed, tid, verdensrummet, klima, vejrlig etc.

Vi følger op på spørgsmålene ved at kigge i bøger, google og forsøge at finde svar og billeder, der kan hjælpe på nettet.

Vi tager ture til museer såsom zoologisk og geologisk museum. Går ture i botanisk have.

På legepladsen er vand en af de mest populære ting at lege med. Vi laver vandbaner, graver ”søer” og fascineres af alle vandets muligheder.

Hvor kommer vandet i vandpytten fra? Hvor forsvinder det hen? Hvad er sne? etc. etc.

Det matematiske perspektiv behandles, når børnenes naturlige interesse opstår. Udover at de selv øver tallene derhjemme, bruger vi dem altid, når det falder naturligt. Sanglege, borddækning, højtlæsning og mange andre dagligdags situationer. Igennem legen indlæres matematik.

Kultur, æstetik og fællesskaber

Kulturen i byen

Da vi ligger midt i byen, har vi næsten uanede muligheder for brug af de mange kulturinstitutioner i København. Vi besøger ofte biblioteket for at låne nye, gode bøger. Vi går i de mange børneteatre af høj kvalitet. Museer i alle afskygninger (eksempelvis Nationalmuseet, Arbejdermuseet og Statens museum for kunst). Rosenborg i vores baghave, Cinemateket med børneforestillinger i høj klasse. Listen er uendelig.

Kulturen i børnehaven

Tegne, male, klippe, klistre

I værkstedet har vi dagligt aktiviteter som at lave perleplader, perle-armbånd, tegning og klippe-klistre-arbejde for de børn, der søger det. Omkring bordet foregår en masse ting, der er med til at socialisere barnet ind i børnefællesskabet. 3-årige tegner en krusedulle og klipper det hele i stykker, fordi det handler om at øve sig med en saks. Måske hjælper en 5-årig, der er blevet rigtig god til at tegne, sine venner med at tegne en ”nuttet kanin”. Børnene kommenterer hinandens tegninger, nogen bliver kede af det, fordi den var ”grim”, og den voksne kan guide og gøre børnene opmærksomme på deres indbyrdes samspil, og hvorfor vi kan forskellige ting alt efter alder.

Når vi laver “krea”, er der fokus på at børnene skal “kunne selv”. Vi synes det produkt, der hænges op eller kommer med hjem skal afspejle præcis, hvad barnet kan på det pågældende tidspunkt. Derfor hjælper den voksne mindst muligt, men instruerer og appellerer til barnets egen eksperimenteren. Vi prøver at guide børnene i en fri udfoldelse og sansning med materialerne. De skal være glade og stolte over det de SELV laver, som de kan vise til deres forældre, uanset hvor meget eller lidt, det ligner.

”Øvelse gør mester” som vi siger. Der er mange, der sidder ved tegnebordet hver dag, og de bliver rigtigt dygtige. Vi sørger for tilgængeligheden af materialer. Der vil altid hurtigt kunne laves et tegnebord, gerne med sakse, tape og limstifter og forskelligt papir.

Praksisfortælling fra børnehaven

Fra jord til julebord

Projekt med pædagogstuderende. Hvem deltog: hele børnegruppen

Formål: Natur/science, fælleskab, ejerskab, kultur og æstetik.

Vi fik den ide, at børnene selv skulle samle materialer til deres juledekoration. Vi ville bruge de omkringliggende parker og Botanisk Have og Hareskoven.

Børnene samlede gran, grene, kogler og mos og lige præcist det, som de synes kunne være sjovt at putte på deres juledekoration, så der var flere forskellige faser i det.

Vi gik ture, hvor vi samlede materialer og lagde det til tørre på loftet. Da tiden var inde til at skulle lave juledekorationer, bredte vi materialerne ud på borde, og så gik vores børn ellers bare i gang.

Vi oplevede en glæde fra alle ved selv at have samlet tingene. Vi snakkede om vores ture, hvor vi havde samlet ind. Små historier om, hvad vi havde set eller gjort på turen.

Børnene hjalp hinanden med at finde ting fra bordene, og der var fordybelse og ro, mens det stod på.

Det var meget tilfredsstillende at se, hvordan børnene tog ejerskab i forhold til projektet. De havde selv haft fingrene i jorden og været i processen fra start til slut. Det handlede ikke om at skulle lave den fineste eller den bedste, men meget mere om selve oplevelsen af at selv have skabt noget, de selv havde været med til at finde, samle og været begejstrede omkring. Ved ikke hvor mange, der sagde til mig med høj glad stemme “Se, hvad jeg har fundet”. “Kan jeg bruge den?” og få at vide, du kan putte lige præcis det på, du har lyst til!

Musik, sang og dans

Vi har fast tradition for fredagssamling. Den består I en perlerække af sange (gerne med fagter) og sanglege. Børnene skiftes til at lave deres hitliste, hvor de bestemmer, hvilke ”hits” de vil have med i denne uge. Så hjælper de med at præsentere dem for de andre børn. Udover at børnene oplever glæden ved det store fællesskab, kan denne aktivitet bruges til at inkludere børn, som normalt er generte og tilbageholdende. De får selvværd af at stå foran de andre og føre an i samlingen. Ja, nogen vælger selv at synge for!

Praksisfortælling:

Forleden var vi til børnefødselsdag. Ved bordet brød børnene flere gange ud i fødselsdagssang, selvom vi ikke var nået til lagkagen endnu. På et tidspunkt, da moren tilbyder børnene mere mad “vi har også æbler og pærer”, begynder alle børn i fællesskab at synge den nye fredagssamlingssang: “æbler og pærer, de vokser på træer”. Et dejligt tegn på at rytmiske sange med bevægelse giver lyst til deltagelse og sætter sig fast i krop og sprog.

Årets gang med traditioner og fester

Vi har et fast kulturelt årshjul, som indeholder traditionelle fester i forbindelse årstiderne og vores selvopfundne traditioner.

Af de traditionelle danske højtider kan vi nævne fastelavn med tøndeslagning og julefest med juletræ i vuggestuen og med lygtesang i børnehaven.

Derudover har vi i børnehaven en fast dyrefest hvert år i slutningen af september, når alle de nye børn fra vuggestuen er begyndt. Her kan børnene møde op udklædt som dyr. I løbet af formiddagen skal dyrene gennem forskellige lege/prøver (eksempelvis hoppe igennem en ”brændende” ring som i cirkus eller kravle efter bananer i et træ som aber). Denne fest er med til at integrere alle de nye børn i fællesskabet og lære dem hvordan vi ”fester” i børnehaven.

Som en fast del af årets gang holder vi i marts MGP-fest. Vi har valgt at tage en del af populærkulturen, som børnene er meget optagede af, ind i det pædagogiske årshjul. Dels for at børnene oplever, at vi tager deres kulturelle verden alvorlig – og dels fordi vi kan få mange gode og kreative oplevelser med børnene ud af det!

Praksisfortælling: Vi holder MGP-fest om foråret:

Vi ved, det kommer snart. Vi glæder os til det nye show og årets nye MGP-sange, som vi ser derhjemme på TV, computer eller iPad. I børnehaven forbereder vi festen; nogle børn laver plakater, som vi pynter op med. Nogle laver scenografi, og alle laver en mikrofon af toiletruller, gaffatape osv., som vi kan synge i. Vi køber den nye CD, træner dansekoreografi og beslutter, hvilken sang, vi vil optræde med, som regel sammen med vores bedste venner eller i en gruppe med dansere. De fleste vil helst synge den sang, der vandt i det rigtige MGP - og det må de også gerne - men der ender næsten altid med at være sangere til hvert eneste af årets numre. Nogle børn vil bare gerne optræde til ALLE sangene. Når den store dag kommer, er vi ved at revne af spænding. Vi har sat håret og taget det fineste tøj på. Vi er blevet rigtig gode til at være publikum for vores venner, når det er deres tur. Men det bedste er, når vi selv tør træde op på scenen i spotlyset. De voksne pifter og klapper og filmer os og alle får popcorn! Hele resten af dagen opfører vi showet igen og igen…

Forskellige kulturer og forskellige sammenhænge

Vi har altid haft tradition for at komme hjem på besøg til børnenes fødselsdag. Her oplever børnene, de forskellige kulturer, som eksisterer i hjemmene. Det er en vigtig del af børnenes dannelse, at de lærer, at der er forskel på, hvordan man opfører sig i puderummet, i bussen eller hos bageren, eller når man er til fødselsdag. Før vi tager på ture ud af huset, gør vi derfor meget ud af at forklare børnene, hvor vi skal hen, og hvordan de skal forsøge at opføre sig, når vi er fremme. Det er ikke hver gang at det lykkes, men øvelse gør mester.

Evaluerings kultur

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Som faste redskaber til evaluering bruger vi følgende metoder:

SMTTE-model
SIP-model
Trivselsvurderinger fra Københavns Kommune
Snap-log
Praksisfortællinger
Aktionslæring

Derudover foregår der løbende evalueringer af den daglige pædagogiske praksis gennem den dialog, der foregår hver dag mellem medarbejderne. Eksempelvis bliver rutiner taget op til vurdering, handleplaner på børn med udfordringer diskuteres dagligt, god kommunikation med forældre reflekterer medarbejderne om. Vi betegner alt dette som den gode, daglige evaluering.

Endvidere uddannes to faglige fyrtårne til faglig inspiration for alle.

Viser den løbende evaluering behov for at ændre i læreplanen, vil dette gøres i kollegialt fællesskab på eksempelvis uddannelsesdage. Vi mener, det er vigtigt, at alle har ejerskab, og at læreplanen kan fungere som et retvisende arbejdsredskab. Vi er i personalegruppen fleksible i forhold til at afprøve nye metoder og eksperimenterer meget gerne.

Følgende er et eksempel på en evaluering: Kortlægning af børnenes brug af rummene.

Evaluering af børnenes ophold i garderoben.

19.3.2019:

Hvorfor vil vi finde ud af, hvorfor børn i perioder opholder sig i garderoben? Hvad er motivet for børnene?

Skyldes det, at børnene mangler plads på grund af børnehavens fysiske rammer? Ikke plads til ro og fordybelse, de ønsker at være uden voksenopsyn, plads til hemmeligheder mellem venner, lave ting, som de voksne ikke vil have (legetøj, slik, mad, konflikter med hinanden, hvor de ikke ønsker, at de voksne opdager det).

Pædagogerne vil blive mere bevidste om, hvilket læringsmiljø, som foregår i garderoben og evt. bruge det mere aktivt pædagogisk.

Børneperspektivet – hvad er det, som gør, at de godt kan lide at være der?

Tilføjelse 26.03.19: Kunne perspektivet være, at børn konstant er overvåget af voksne eller andre børn? Dvs. at de er sjældent alene i en samtale/ leg uden indblanding af andre.

Pædagogernes observationer af børns ophold i garderoben:

- Børnene hinker – bruger det lange areal som hinkebane.

- Nogle børn driller et barn.

- Nogle af de store piger har taget pokemonkort med i børnehaven, selvom det ikke er legetøjsdag. De sidder og er hemmelige med det.

- En stor pige siger: ”Når vi er sure og nogen holder os udenfor, går vi ud i garderoben”.

Retning for fremtidig praksis:

Skal pædagogerne til at tænke anderledes i forhold til ophold i garderoben?

Børneperspektivet: Vi må ikke længere løbe i institutionen, så børnene løber uden opsyn i garderoben. Børnene har brug for et frirum fra de voksne og evt. ro fra de andre børn. Man kan lave hemmelige ting.

Vi har ud fra vores observationer en øget opmærksomhed på, at det har en værdi for børnene at kunne trække sig fra andre børn eller voksne.

Hvorfor har det den værdi?

Vi tænker, at det er et sted/rum, hvor børnene kan omgås børnehavens regler. F.eks. må man ikke have legetøj med eller bytte tøj. De dyrker hemmelighedskræmmeri og har et sted for børnenes egen konfliktløsning. De vil gerne ”være sig selv”.

Skal vi se på en ny praksis som evt. kunne hedde: Hvordan kan man tilgodese garderoben til at være en “voksen fri zone”? Er der reelt behov, og hvilke lege er acceptable? Skal vi finde en form fælles i personalegruppen? (f.eks. ikke numselege i vinduet foran turisterne i Kongens Have, men fint hvis man gerne vise en legofigur, man har med i lommen til sin ven)

Afslutning:

Vi arbejder videre med begrebet “børnenes undergrundsliv”!