Da afleverings- og afhentningstidspunktet kan være meget følsomt for barnet, må vi bede jer om at slukke jeres mobiltelefon i de forholdsvis korte øjeblikke, I er i vuggestuen eller børnehaven. Dels fordi jeres barn behøver jeres fulde opmærksomhed på netop det tidspunkt, og fordi mobilsnakkende forældre er meget forstyrrende for alle andre i vuggestuen.
Religion og allergi
Vi er lovmæssigt forpligtede til at tage hensyn til både religion og forskellige allergier. I forbindelse med allergier, bedes forældrene gøre opmærksom på dette ved opstart af barnet og vi vil gerne bede forældrene om en lægeerklæring.
Mad og madkultur
Vi har i Vuggestueafdelingen haft fokus på måltidet, og har deltaget i ”Køkkenløftet” - et projekt under Københavns Kommunes Madhus. Vi er inspireret af Københavns Madhus tese om, at et godt måltid handler 30% om maden og 70% om værtskabet og rammerne om måltidet. Det er altså langt fra nok at servere god og nærende mad. Dette skal suppleres med gode rammer og et godt værtskab. Under forløbet med projekt Køkkenløft, er denne mad- og måltidspolitik blevet udarbejdet, som et produkt af de diskussioner og faglige refleksioner, vi har arbejdet med på talrige personalemøder. Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vi gør tingene forskelligt på de forskellige stuer. Vi er blevet enige om nogle fælles mål og retningslinjer, og har lavet konkrete tiltag, som vil blive uddybet i nedenstående dogmer. Forløbet har styrket vores fælles tilgang til måltidet, og målet er at skabe madmod og madglæde.
Årstidens råvarer
Køkkenet bruger frem for alt danske og så vidt muligt økologiske råvarer. Økologiprocenten svinger i forhold til årstiden, men er altid over 80%, og minimum 75%, som er Københavns Kommunes krav. Eksempel: Vi prioriterer danske æbler så længe sæsonen rækker, frem for importerede økologiske. Vi køber en hel gris op til jul, hvor der er tradition for retter som sylte, flæskesteg og rullepølse.
Kvalitet og smag
For at holde et højt råvarekvalitetsniveau indkøbes der hele køer, svin og lam, og den friske fisk hentes på fisketorvet. Kvædetræet og figentræet i børnehaveafdelingen forsyner os med frugter til vinterens syltetøj. Sukker bruges som krydderi og konservering, ikke som dessert og kage (bortset fra ved højtider, såsom æbleskiver til det årlige julearrangement). Ved fødselsdage i vuggestuen er forældrene velkomne til at medbringe frugt, grønt og boller til stuen.
Kokkene arbejder med de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bittert og umami. Så vidt mulig laves alt fra bunden. Det er vigtigt, at maden ser indbydende ud og har et varieret farveudtryk. Hver uge er menuen varieret i forhold til kategorierne; grød, fisk, kød, rugbrød og vegetar. Børnene bliver præsenteret for mange forskellige smage. Målet er, at de får udvidet deres smagssanser.
Måltider og indragelse
Børneinddragelse - I forbindelse med deltagelse i køkkenløftet har vuggestuen indført en ugentlig maddag, hvor børnene hjælper til i køkkenet sammen med en pædagog fra stuen. 2-3 af de største børn ifører sig de særlige køkkenløftsforklæder og hjælper til med bl.a. at skrælle og skære grøntsager, lave dressinger, bage, smage, dufte og pille råvarerne. Måltider fylder meget i vuggestuens dagligdag, og der tales om maden på mange forskellige tidspunkter. Når vi går tur, taler vi om, hvad vi skal have at spise, når vi kommer hjem i vuggestuen. Når børnene står op efter middagssøvnen, taler vi om, hvad vi skal have til eftermiddagsmad.
Under måltidet taler vi om, hvad det er vi spiser, hvordan det ser ud, hvad det smager af, om børnene kender det i forvejen og hvordan de synes det smager osv. Børnene øser selv mad op i det omfang, de er i stand til det, ligesom de selv hælder vand op fra små kander. Når måltidet er slut, putter de deres hagesmække i vasketøjskurven. Børnene i børnehaven skraber selv deres tallerken for madrester og sætter den på rullebordet til køkkenet. I børnehaven er der altid en plads i køkkenet, hvis nogle børn har lyst til at hjælpe til. Det er der mange, der benytter sig af.
Hver dag er en fest
Hver dag er noget særligt, og den gode og spændende mad skal ikke kun gemmes til højtiderne. Hver dag gør vi vores bedste. Vi fejrer og ophøjer højtiderne, f.eks. ved et pænt dækket bord og ved traditionelle retter der hører sig højtiden til.
Et uforstyrret måltid
I forbindelse med Køkkenløftet, har vi arbejdet med at skabe de bedste rammer for måltidet. Det betyder, at vi har valgt at skærme måltidsituationen i forhold til udefrakommende forstyrrelser. Dette gør vi ved at henstille til, at der ikke afleveres eller hentes børn under måltidet. Samtidig forsøger vi at undgå at forstyrre hinanden, ligesom vi ikke svarer på telefonopkald, men i stedet har telefonsvarer på, mens vi spiser.
Madmod og madglæde
Vores holdning er, at det skal være rart at spise. Madmod og madglæde er et produkt af mange forskellige faktorer. Nogle børn bliver hurtigt meget nysgerrige og tillidsfulde og kaster sig ud i at smage på det hele. For andre tager det tid at komme dertil. Børn har brug for at smage på maden mange gange, før de vænner sig til smagen, og det er vigtigt, at de får lov til at gøre det i deres eget tempo, og at de mærker, at de ikke bliver presset men påskyndet til at nå dertil. Med andre ord arbejder vi ikke med begrebet kræsenhed, men snarere med at udfordre børnenes smagsløg under trygge rammer.